Den Nordiske gård - Her sover alle atleterne fra de nordiske lande.

Her kommer så hvad der måske bliver mit sidste indlæg fra Singapore. Jeg vil dog stadig prøve at logge den glade teenager til at skrive lidt selv. Men jeg tror Alexander har brug for at få hele turen lidt på distancen, inden han helt kan formulere hvad der er sket de sidste mange dage. Ellers vil nogen måske kunne føle sig fristet til at kalde det Maltes blog i stedet for Alexanders blog??

Ungdoms OL 2010 i Singapore lakker mod enden. Vi er lige kommet hjem fra afslutningsceremonien, hvor den endnu en gang fik max på fyrværkeri, fest, farver, musik og alt hvad man kan forestille sig. Singapore kan være meget stolte af det store stykke arbejde de har udført over de sidste 12 dage. Hvem kunne have forestillet sig at man kunne finde 20.000 frivillige! Hvem kunne have forestillet sig at man kunne styre godt 3.500 teenagere stort set gidningsfrit? Det har været en mammutopgave at udføre – men jeg ved at jeg taler for hele den danske delegation når jeg siger ”godt gået Singapore!”.

Det har været sportens svar på De Forenede Nationer. Her har Nord koreanske trænere kunne spise morgenmad med deres sydkoreanske brødre. Her har iranere trænet og kæmpet sammen med amerikanere – her har sporten været i fokus, sammenholdet , venskabet, det multikulturelle og det anderledes er blevet omfavnet med glæde.
IOC er igennem mange år blevet kritiseret for korruption og andet skidt. En god bid af det har været berettiget, men man kan aldrig tage fra IOC at det holder de olympiske idealer højt og går til arbejdet med enorm seriøsitet og alvor. Det er med til at skabe et forum hvor unge sportsfolk kan mødes fra hele verden, blive venner og skabe multikulturelle sammenhold. Jeg tror at arrangementer som dette, i længden må føre til færre konflikter og krige i verden.

På vej til styrketræning i YOV - her Alexander foran Hockeybanen og så Pandora (regnskov) i baggrunden.

Kan man så sige noget negativt om de 12 dages fantatiske OL oplevelser. Det kan man nok godt. Fordi måske er ungdoms OL ved at blive kvalt i sin egen succes og storhed. Det har været et enormt set-up, som næsten giver en åndenød når man tænker over det. Ungdoms OL kan slet ikke tiltrække de samme billetsalg og tv-indtægter som et normalt OL kan. Det koster enorme summer at afholde, og kræver støtte fra et helt samfund hvis det overhovedet skal gøres sig håb om at løkkes.
Byer der kan løse denne opgave er meget få i verden. OL fanen blev i aftes givet videre til borgmesteren for Nanjing. Kineserne skal nok kunne finde nogle milliarder yen og en hær af ”frivillige” til at fyre et OL af. Men kan det holde forbi 2016? Det bliver spændene at se?
Vinter ungdoms OL skal afholdes i Insbruk i 2012. Det er væsentlig mindre end YOG med kun godt 1200 atleter, så det kommer nok til at få fint. Men tilbage står spørgsmålet – hvordan vil IOC udvikle ideen om ungdoms OL nu? Alle jeg har mødt siger at det er fuldstændig som normalt, blot mindre.

Personligt har det være en fornøjelse at lære de andre trænere og sportsfolk fra Danmark at kende. Vi har brugt mange timer på at tale om måden vi træner på og hvordan vi finder og udvikler talenter. Fælles for os alle er at vi er dybt seriøse om vores sport, vi er alle eksperter og alle stræber efter det bedste inden for sit felt.
I dag sad jeg en time i bus hvor jeg havde fornøjelsen af at sidde ved siden af badmintonlegenden Morten Frost. Få mennesker i verden har så mange historier i ærmet som ham. Det inspirerer og giver ny energi til den næste tids talentarbejde, når man snakker med en rutineret rav som Morten.

Dagen i går vil nok mest blive husket for en af de mest sindsyge håndboldkampe i mands minde. Danmark skulle spille finale med Rusland og hele den danske delegation var mødt op. Det samme var stort set alle bosiddende danskere i Singapore.
Håndboldtrænerne havde på forhånd udtalt at det ville blive stort set umuligt at vinde kampen. Men enten havde deres piger ikke hørt efter, eller også havde de ikke fået det sagt til pigerne. Idet hele opgøret skulle tage en noget anden drejning end forventet.
På et tidspunkt godt henne i anden halvleg var Danmark bagud med 6 mål mod Rusland, og alle de bange anelser syntes at blive til virkelighed. Men pludselig to pokker ved pigerne og det hele blev vendt til en to  måls føring, og så havde Danmark, på OL’s næstsidste dag ,vundet guld!
Det var fantastisk rørende at se alle danskerne i Singapore, som havde malet danske flag på stof og som på bedste vis havde improviseret sig frem til at blive et super heppekor.
Kronprisen var også til stede og var populær som altid. Det australske hold, som var i hallen for at heppede på Danmark, skulle dog vise sig at være de største Frederik-fans den dag. Da først de fandt ud af hvem Frederik var og at han var gift med hende den søde pige fra Tasmanien, ja så var vores kære kronprins under total belejring i en hel time. Det lader til at det danske kongehus nu også er det australske kongehus. I hvert fald var han ufatteligt eftertragtet byttet for de australske linser.
Vi blev ved hallen og fik noget mad og trænerne festede med en øl og glæden var stor. Vi så frem til at høre ”Der er et yndigt land” og se vores alle sammens dansk-australske prins overrække medaljer. Men næææ nej, sådan skulle det ikke gå. Vi havde fået forkerte informationer og kom 15 minutter for sent! Så alt det jazz var slut inden vi nåede frem. Da pigerne spurgte hvor vi var henne, kunne var sørgeligt nok kunne svare at vi drak øl da de fik medaljer. Hvor lyder det bare dumt på så mange måder…

Glade danske guld-håndboldpiger i den nordiske gård, hvor DIF havde budt på champagne og chips

I morgen skal vi ud på noget der hedder Sentosa Island som er en slags ferieø lige ude for Singapore. Meget charmerende hvis man kan ignorere den armada af gigant tank og containerskibe der ligger lige ude for Sentosastranden. Det er DIF der har inviteret på afslapning og det skal nok bliver super godt.
Så skal vi ellers tilbage til YOV og få styr på vores ting. Så ud til lufthavnen og flyve klokken lidt over et om natten den 28. august.

Til sidst er der vel kun at sige tak til de frivillige, DIF, Morten Rotwitt som var chef de Mission, alle danskerne på holdet og Singparore. Og samtidigt huske på at INTET af dette ville have været muligt uden alle Alexanders træningskammerater hjemme i klubben og alle som har støttet ham i hans vej til fægtestorhed. En ny dansk olympiske fægter er født, flere vil komme til og Alexander ser nu frem til at vende tilbage til OL igen en dag.

Nu håber jeg bare der er nogle gode film på flyveturen hjem.

Singapores skyline under afslutningceremonien - Det eneste tidspunkt på hele turen hvor himlen var helt skyfri. Flottere aften kunne man ikke have ønsket sig...

Alexander og kronprins Frederik

Hvad husker man om forskellige dage i ens liv? Der var dagen da jeg fik min første lego-borg, der var dagen hvor man kunne mærke sin første rokketand, der var orkanen i 1999, der var dagen hvor Alexander kvalificerede sig til OL. Så er der den 24. august 2010. Man kunne tro at dagen blev husket fordi jeg hilste på kronprisen for første gang, men næ nej. Den 24. august vil i Maltes hoved altid blive husket for at være fuldstændig sindssyg-hamrende-enorm-mega-gigantisk-glo-hed. Præcis hvor varmt det var i dag er der nok aldrig nogen der finder ud af, måske bortset fra en nørd ved NASA – men jeg vil måske gætte på 1000 grader eller måske lidt mere?? Faktum er at jeg aldrig nogen sinde har svedt så meget og over så lang tid, som i dag.

Dagen startede med at Alexander og jeg tog til den første træning efter OL stævnet. Vi havde lavet en aftale med Alexander Tofalides fra Storbritannien, som skulle fægte med vores egen Alexander (en lille fodnote her, er at man kan blive forvirret over antallet af drenge der hedder Alexander ved OL. Men der er altså hele fire – vores egen, en fra USA, en fra Tjekkiet og så ham fra GBR).
Vi var kommet hele den lange vej fra til fægtehalen i YOV. En temmelig lang gåtur i bagende hede på ca. 15 minutter. Her finder Einstein-Malte, så ud af at jeg har glemt mine fægtesko og må gå tilbage igen. I bagende hede. Det er omkring dette tidspunkt at min krop aktivere samtlige svedkitler på kroppen. Jeg kommer tilbage igen efter endnu en gåtur i bagende hede, for kun at møde en kvik Alexander parat til at få lektion – her begynder jeg at svede lidt mere.
Så skal vi tilbage igen til vores værelser i bagende hede – eller måske bedre at sige kogende hede fordi nu nærmer vi os middag. Vi troede først at vi skulle møde kronprisen her, men det skulle vi ikke. Han var 15 hede minutter væk i dining hall. Så af sted igen. Det er nu en god bid varmere end før. Jeg er i øvrigt i gang med t-shirt nr. 3 på dette tidspunkt, som jeg har lånt af min franske room mate. T-shirten har det minus at den er lilla og hver en svedplet bliver enormt tydelig. Og bedst som jeg har ondt af mig selv og nærmest ikke magter mere, så dukker en frisk og frejdig kronprins op. Det er svært at være selskabelig, frisk og nærværende når ens hoved at fyldt af snot efter en tre dages kamp med en forkølelse og i øvrigt har hedetur som en kvinde i overgangsalderen. Alle hilser pænt på prins Frederik ”hej Michael fra cykling, goddag Alexander fra fægtning, Nynne fra bueskydning” og så mig ”davs davs du”. Tænk en gang… det var det eneste jeg kunne finde på at sige.
Så skulle vi tilbage igen for at få taget gruppebillede. Vi kom hjem i vores gård hvor jeg skynder mig op for at skfite t-shirt. Kommer ned i en tanktop, som på vej ned af trappen bliver lige så gennemblødt som min forgående t-shirt. Jeg glæder mig til at se billederne som atletiktræneren tog. Jeg frygter jeg ligner et vådt lig - eller noget i den stil?
Endelig smutter prinsen. Alexander har travlt med at fortælle alle at man ikke sveder når man er halvt græker. Og er ikke sen til at bemærke sin træners overophedet tilstand og siger på ægte Københavner-Kastrupsk-teenagesk ”Shiiiit Malte mand! Du’ sgu da mega våd der! Hva sker der for dig!” Tak Alexander, jeg elsker også dig. Heldigvis får han den ide at tage ned til poolen, og så er man glad for sin fægter igen. At ramme vandet i poolen den dag, den 24. august 2010 er nok det tætteste man når ekstatisk velvære. Da jeg rammer vandet må det ha lignet en eksploderende dampkedel. Det er uden tvivl den bedste og vigtigste tur til en pool i de over 30 år verden har haft fornøjelsen af mit bekendtskab.

Poolturen var dog kort. Fordi vi var 8 stykker der skulle besøge den danske skole i Singapore. Det var en fantastisk god oplevelse. Det var utroligt at møde alle disse danskere i det fjerne østen. Mange af dem har aldrig sat en fod i Danmark, alligevel mødes de hver dag for at lære dansk og snakke med andre danskere. De var så ubeskriveligt glade for at se os. Vi skulle skrive autografer, som var vi filmstjerner, de udspurgte os om alt muligt, de ville give os hånden og der skulle tages billeder i tonsvis. Jeg havde taget mine fleuretter og maske med – det var et stort hit. De fik stået i en garde og lavet udfald og jeg fortalte og tegnede om kårde, sabler og fleuretter. De spurgte til Alexander (som stadig lå ved poolen), hvordan det var gået og meget meget mere.

Malte tegner og fortæller på den danske skole - her udsættes 5. klasse for fægtesportens mange hemmeligheder

Jeg husker specielt to brødre som havde meget svært ved at formulere sig helt korrekt på dansk. Men de kæmpede for at gøre sig forståelige og med en smuk blanding af engelsk og dansk fik de sagt noget i retning af ”Undskyld mr. Kan bladen bende når man rammer med the point?”. Det var meget spændene at møde den lille danskerkoloni i Singapore, og nu giver det lidt mere mening når dronningen i sine nytårstaler husker at sige godt nytår til de mange danskere syd for grænsen og i resten af verden.

Badeløven Alexander ved hans nye hjem poolen

Tilbage af vores lange tur til Singapore er nu blot nogle enkelte træninger, en håndboldfinale og måske en shoppingtur. Det er svært at forestille sig at den tur man så frem til så længe, nu snart er slut. Men vi glæder os mere og mere til at komme tilbage. Men nyder stadigt hvert et previligeret sekund af vores ophold, hvad enten det er et varmt og hedt sekund eller ej.
Hver dag har været spændene og inspirerende på sin måde, og jeg tror jeg taler for Alexander når jeg siger at vi er ved at være ret udmattede oven på alle de indtryk. Det kommer til at tage lang tid før vi helt forstår alt hvad vi har lært om vores fægtning, om OL, om andre sportsgrene, andre kulturer , sprog og om os selv. Men jeg ved dog, at det vi kommer frem til bliver ekstremt positivt,   og det bliver en fornøjelse at dele ud af de erfaringer vi har gjort os.

http://www.youtube.com/watch?v=HvdAg2JYCo0
En super fed lille reklame for YOG - du bør lige se den!

En meget varm og meget meget snottet Malte i Singapore Zoo. Bemærk den frække Puma poloshirt - sådan ser danskerne ud, når vi er rigtig smarte.

Så er jeg tilbage.. Det har taget lidt længere tid end planlagt med det skyldes blandt andet at jeg er gået hen og blevet snottet. En ting man lige bør gøre sig klart, er dette; At bo i troperne med ekstrem varme og fugt går sindssygt dårligt sammen med snottethed! Der er ingen fornemmelse, som at have hedetur og nyseanfald på samme tid. Så jeg har været lidt uoplagt de sidste par dage.
Det hele skyldes nok at de gode singaporegensere nyder aircondition i et omfang, som man næsten ikke kan forstå. Man går nemt fra 32 grader til 14. Normalt vil 14 grader måske ikke være noget problem for en hærdet viking, som mig selv. Men 14 grader føles som arktisk kulde, når man har svedt hele dagen uden for. Det har nok været mere end mine følsomme slimhinder kunne magte?

Den gode Alexander er efterhånden blevet super gode venner med flere i den danske delegation. Specielt Michael fra cykling og Phuc fra judo, så han er temmelig selvkørende. Phuc vandt i øvrigt bronze i går, og blev dermed den første dansker til at vinde en medalje ved dette OL.

Phuc Cai og hans træner Kim Christiansen efter at Phuc blev den første dansker til at vinde medalje. Der kommer forhåbentlig flere...

Vi har i dag nydt en tur i verdens, vel nok, bedste zoologiske have. Det er uden tvivl det tætteste man kommer Jurassic Park uden at skulle til Hollywood. Man kommer tættere på dyrene end noget andet sted og det hele ligger inde i en regnskov, så dyrene synes at se meget mere hjemmelige ud end man er vandt til. Man går igennem korridorer af store træer, hvor lianerne hænger ned alle steder fra. Dog må man sige at isbjørnen virkede lidt malplaceret, skyndt der blev gjort meget for at holde den kold. Faktisk var isbjørnehulen det mest behagelige sted at befinde sig, rent temperaturmæssigt.

Det hele er ikke kun sightseeing og turisme for os. Alexander passer sit styrkeprogram i det meget veludstyrede styrketræningslokale hernede. Vi styrker normalt i forbindelse med en tur i poolen, hvor Alexander, meget imod hans vilje, også bliver bedt om at nappe et par baner. Skønt han gør en dyd ud af at lappe solens stråler i sig ved en hver tænkelig lejlighed.
Der er også stillet et fægtelokale til rådighed for os i YOV, så vi tager hul på fægtedagligdagen igen den 24. august. Her får vi blandt andet også besøg af kronprinsen, som kommer og siger dav. Nu må vi se om vi kan huske at sige de, dem og deres – hans kongelige højhed osv. Jeg er nok mest bekymret for om teenageren husker det, men nu må vi se. Prins Frederik er jo blevet IOC medlem og har vistnok været her under hele YOG. Det siges at kronprisen kommer for at se hvor vi bor.. mine bekymringer for teenagere bliver forværret.
Bagefter skal vi et smut ud og sige dav til den danske skole. Tro det eller ej. Men der er rent faktum en skole her i Singapore med ca. 150 danske elever. Nogle af dem har aldrig været i Danmark. Så jeg tager fleuretterne med og så skal vi vist ellers ud og underholde.
Jeg har sat Alexander til at rekruttere kronprinsens børn til fægtning, jeg tager mig så af ungerne i Singapore. Man kan dog være være bekymret for den lange pendlertransport mellem Ryparken og Singapore. Men Når Tor kan tage fra Sjællands Odde så kan Børge fra Singapore vel også hive teltpælene op og tage til Lyngbyvej 110, tre gange om ugen, ikke sandt?

Vi tænker meget på jer alle sammen, og vi snakker tit om hvor heldige vi er over at komme fra Trekanten. Der er mange grunde til at Alexander og jeg endte med at komme til OL. Langt de fleste grunde skal findes i vores base hjemme på Østerbro, og alle de fantastiske mennesker der har deres dagligdag i Trekanten. Det skal blive dejligt at se jer alle igen!

Som man kan se var hele Trekanten til stede under OL. Det fine banner i baggrunden betød alt for os!

Malte Trier Mørch.  -)-------------------------------

Lyo og Merley fægter på den officielle OL fægteplakat.

Dagene går vildt hurtigt hernede. Nogle gange når dagens program er slut er man bare vildt træt og så skal man sove med det samme. Det er derfor jeg ikke altid får skrevet på bloggen her. Men i dag var der et roligt øjeblik og så er det bare om at finde computeren frem.

Jeg vil lige uddybe lidt om hvad der skete på fægtedagen i tirsdags.
Det var en dag med mange blandede følelser. På den ene side var Alexander og jeg selvfølgelig kede af at kampene i puljen gik skidt. På den anden side gik det jo hverken være eller bedre, end at Alexander fik en god men overkommelig modstander i top 16, og kom på fineste vis videre til top 8. Man må aldrig blive så arrogant at man ikke kan glæde sig over top 8 til OL!!!
Så hvis nogen skulle være i tvivl så er vi mægtig glade for den top 8 placering. Vi er jo også konkurrence mennesker og havde nok håbet på at Alexander kunne slå Babaoglu fra Tyrkiet.  Men hertil var den gode tyrker for stabil og Alexander manglede lige lidt for at få sit spil til at fungere helt i den kamp.

Det betød så også, at skønt Alexander sluttede i top 8 så var han altså ikke blandt de fire bedste europære til OL. Konsekvensen var så at Alexander ikke kom til at fægte mix-hold i går. Det var vi lidt kede af, fordi det jo altid havde været en del af planen. Men der blev efter VM i Baku udtaget yderligere 3 fleuretfægtere på wild cards. Alle fra Europa og der var kun fire europæiske hold i alt. Så tre europære kom altså ikke til at fægte mix-hold – her iblandt Alexander. Æv! Andet er der vist ikke at sige til det??

http://www.youtube.com/watch?v=js_Ehwo4tmI
Link til lidt billeder fra mix-hold eventen.

Vi brugte dagen i går til at slappe af. For første gang siden VM i Belfast syntes vi vist begge to at kunne slappe helt af. Det var fantastisk og jeg tror Alexander har nydt sin rolige dag, mindst lige så meget som mig. Man må tænke på at OL har været i vores tanker hver eneste dag siden Belfast. Det tager mere af en, end man tror. Det er en dejlig fornemmelse, at man nu kan se videre på andre spændene fægteevenetyr og lade sin kreativitet falde over nye spændene projekter.
Vi har 8 dage tilbage her i troperne og de skal bruges på at se en masse sport. Herunder Judo, hvor Phuc Cai skal i ilden i morgen. Phuc og Alexander er blevet rigtig fine venner på turen og Phuc var en fantastisk hjælp for Alexander under fægtestævnet. Han kom med tilråb, viftede med flag og holdt Trekantens fine banner højt, så Alexander kunne finde fokus til at komme i top 8. Det bliver selvfølgelig kvitteret med lignende support fra Danmarks fægtedelegation. Det skal for god ordens skyld siges at Flemming fra Badminton også gav den fuld spade som supporter til fægtningen. Han var bare slået ud inden selv, så ham kan vi desværre ikke hjælpe. Håndboldpigerne skal i gang i dag fredag (ja det er fredag for os og torsdag for jer).  Dem skal  vi også følge klokken 14.00 i dag hvor de skal spille mod Australien.

Her er jeg til Judotræning. Hvis I undre jer over, hvor man kommer fra når der står SMR på ryggen, så kan jeg fortælle at det er den medaljetunge nation San Marino. Hvis man også undre sig over om Malte har fået nye gode ideer til træningen hjemme i Ryparken efter hans besøg hos Judo-drengene, så har i gættet helt rigtigt!

I høre fra mig snart igen!!

Malte.  -)------------------------------------