Billede af showet på Marina Bay med Singapores skyline i baggrunden. Der var 27.000 tilskuer til åbningen.

Den alt overskyggende begivenhed i dag var åbningsceremonien. Den fylder så meget i programmet at hele det normale OL-program blev lagt på is fra klokken 12.00. Derfor var vi af sted tidligt i morges for at træne. Alexanders mor, Pia, kom forbi og hilste på os - og hun lå selvfølgelig undre belejring, fordi der var mega meget at fortælle om de sidste par dage.

Inden vi tog af sted til Marina Bay, hvor ceremonien skulle afholdes, var der gruppebillede. For jer som var på sommerlejr ved man at det er en smal sag. Men for lige at tale om vejret en gang til, så betød det at ALLE var drivvåde af sved i løbet af to sekunder. Selvom vi er ved at blive vandt til varmen og fugten, så sveder vi stadig enormt meget. Bare ideen om at man vil bevæge sig, synes til tider at frembringe sved i anselige mængder.

Vi ankom til Singapores Formel 1 anlæg hvor vi fik en lille madpakke og noget af drikke. Der var ufattelig mange mennesker og stemningen var ligesom inden man skal ind og se en stor koncert eller lign. Stemningen var fantastisk og alle unge sportsfolk fra HELE verden var i et super humør. Især bør nævnes de unge mennesker fra Ghana, som stort set altid synger og danser - og denne aften var bestemt heller ikke en undtagelse.
Showet var legendarisk flot. Med alt hvad man forestiller sig til en OL-åbning. Der var tusindvis af dansere i flotte kostumer, musik, fyrværkeri, taler osv.. Fredsduerne var skiftet ud med plastik-helium-duer. Man må gå ud fra at en almindelig due ville dø af hedeslag inden den kom to meter op i luften. Så de kunstige fungerede bedre.
Den olympiske ed blev højtideligt læst højt af henholdsvis en atlet, dommer og træner. Den olympiske flakkel blev transporteret på en kæmpemæssig drage som flød på vandet henover havnen. Vingerne var store vandsøjler der blev skudt af sted af vandkanoner og det hele var så ret fantastisk ud.
Da flammen blev tændt var man 110% klar over at man er til OL.

Min lille plastik-fredsdue som man skulle tænde når de andre heliium-fredsduer blev sendt op. Paradokssalt nok er det altid soldater der hænger OL-flaget op bagefter. Pudsigt at fredsduer og soldater er så tæt knyttet ved OL??

Man føler sig meget privilegeret ved at være til OL. Der bliver gjort ekstremt meget for sportsfolkene, trænere og officials. Der er super fokus på en, og man har klart fornemmelsen af det er noget helt specielt at kvalificere sig og være med til et OL. Efter i dag er det blevet helt klart at man nu er del af en meget lille og eksklusiv klub. Alle der er her i Singapore er super professionelle og dedikerede mennesker. De er det yberste inden for elite og alle er eksperter på deres felt. Dejligt sted for Alexander og mig at føle sig hjemme...