Udsigten fra Empire State Building 

Vi har haft ekstremt travlt her i USA og dagene er gået super hurtigt. Der har derfor ikke været meget tid til at opdatere bloggen, som jeg gjorde det i Rusland. Arbejdet med bloggen blev heller ikke gjort nemmere af at jeg glemte mit kamera i min vinterjakke hjemme i Danmark. Så de billeder du ser på bloggen her er altså fra andre personers kamera. Så når jeg ser et Kodak-moment, så må jeg lige over og låne et kamera og så tage de skud jeg mener bør være med.

Vi har trænet i alt tre gange her i New York. Den første gang var i den meget succesfulde klub på Manhattan der hedder Empire United. Det er en klub der benhårdt kører efter international elitefægtning, og de har på få år skabt nogle super dygtige fægtere. Her fægtede vi i mandags og det var præcis som ventet en ret intens træning. De fleste var dog en bid ældre end vores fægtere, og derfor noget mere rutinerede og fysisk stærke. Men de var søde til at fægte med vores fægtere, og som Sophus sagde, så blev han presset til det ydereste.

Sol i Empire United på 30th Street 

Tirsdag havde vi en aftale hos en fægteklub der hedder  Brooklyn Fencing Center. Det var min gamle gode ven Abdel, der stod for denne træning, og her var også rigtig gode fægtere, men de var heldigvis også noget yngre og derfor i en ”vægtklasse”, der gav mere mening for vores fægtere. Der var en vældig fin og varm stemning i denne klub, og vi følte os meget velkommen. Selv de ældste af deres fægtere var ekstrmt søde til at fægte med alle vores unge fægtere og gav tilmed gode råd til hvordan man kunne forbedre sin fægtning.

Engentlig skulle vi have været tilbage hos Empire om onsdagen. Men succesen i Brooklyn var så stor at stemningen pegede i retning af en træning mere. Så vi tog Subway F til Carroll Street station i Brooklyn endnu en gang. Et sted som iøvrigt ligger langt fra mange menneskers opfattelse af hvad Brooklyn er. Mange tror sikkert at hele Brooklyn er et værre sted, hvor det er farligt at færdes, men sådan er det  bestemt ikke, der hvor klubben ligger. Det et af de hyggeligste steder i og omkring NYC, med små haver ude foran husene og temmelig hippe hjem når man kigger ind af vinduerne. Børn cykler rundt i gaderne og helt almendelige mennesker går rundt og nyder stilheden, som præger området. Det er netop her, at store dele af NYC’s mellemklasse bor. Det er her alle dem som ikke har råd til Manhattan slår sig ned.

Fægterne i Washington Park, en god ting ved ikke at have kamera med er at man selv kommer med på mange skud

Ellers er dagene gået med nogle meget hyggelige gåture rundt på Manhattan. Den første dag tog vi en stor gåtur fra vores hotel i kvarteret ”Greenwich village” syd på over Washington Square (der hvor Will Smith bor i ”I am Legend”), igennem Little Italy som nærmest ikke findes mere. Videre over i det fantastiske China Town som i høj grad lever i bedste velgående. Her så vi på levende frøer i store bassiner, og lugtede til fiskeforretninger, samtidigt med at vi mest af alt troede vi gik rundt i Beijing. Fra China Town gik vi ind i finansdistriktet og over til Ground Zero eller World Trade Center, hvor de nu efterhånden er nået meget langt med byggeriet af de to nye tårne. Derfra gik vi så over til Battery Park hvor vi kunne se Frihedsgudinden stå og skue ud over Atlanterhavet, hvor hun har budt millioner af Europæiske emmigranter velkommen i mange mange år. Til sidste sluttede turen ved South Street Seaport, hvor vi spiste et dejligt stort måltid.

Trekantens halvtrætte fægtere efter en lang træning i Brooklyn Fencing Center 

Tirsdag stod på en tur til uptown hvor de fleste så Empire State Building, eller rettere udsigten fra bygningen, og så spiste vi frokost ved Time Square hvor vi fandt en lækker deli. Onsdag var folk mere fritstillet og efter en lækker klassisk amerikansk morgenmad med pandekager, æg og OJ (Orange juice) gik alle hver til sit. Vi var dog nogle stykker der gik ned og så en ny attraktion, der hedder NY Highline. Det er en gammel toghøjbane der i gamle dage transporterede kød fra NY’s meatpacking district ud til hele USA. Så har højbanen i mange år stået stille hen og blevet nedbrudt over årene. Nu er der så blevet etableret en super fin og flot have, hvor man går oppe ved skinnerne og ser New York fra en hel anden vinkel. Der er lavet sjove små udkigssteder hvor folk sætter sig og ser trafikken køre forbi. Det lyder måske underligt, men det fungerer sjovt nok. Jeg kan varmt anbefale denne lille turistattraktion hvis du skal til NYC.

New York Hing line

Om lidt skal vi sige farvel til NYC og tage sydpå til Virginia Beach hvor vi skal fægte stævne. Her skal vi bo hos familien Scharff, som er en gammel Trekanten-familie, der har budt os velkommen i deres hjem. Det ser vi meget frem til og især køreturen dertil lyder meget fin og spændene. Så jeg må hellere stoppe her og så kan du snart læse om hvad der skete på vejen ned igennem New Jersey, Delaware, Maryland og Viriginia.

Alexander fægter vistnok imod fægteren fra Hviderusland her....

I dag fik vi slået lidt hul på resultatbylden. Alexander Tsoronis fægtede en fin pulje, om end han nok selv vil være lidt sur på en bestemt kamp mod en gut fra Argentina.. Men Alexander havde en udemærket seating efter puljen hvor han sluttede af med fire sejre. Han skulle derfor møde en fægter fra Guatemala i top 128. Det pussige ved denne gut fra Guatemala var at Alexander faktisk havde fægtet imod ham før. Dagen før dag Alexander var til træning, havde jeg den ide at Alexander skulle fægte imod nogle gode fægtere, men også at han skulle fægte imod en eller to fra mindre nationer. De fægter tit anderledes og har ofte en lidt anderledes indstilling til kampene end fægtere fra store nationer. Jeg fik derfor øje på en tilfældig gut med Lopez, GUA på ryggen. Alexander fægtede en fin lille træningskamp imod ham og så tænkte vi ikke mere over det.
Sjovt nok var det netop denne Lopez, som Alexander skulle fægte imod, og det var heldigvis med en god potion tillid til at det ville gå godt. Alexander klarede også kampen fint og kom trygt videre til top 64. Her mødte Alexander så en hviderusser han også havde mødt i puljen og vundet 5-4. Så Alexander vidste at han også kunne fægte imod ham. Det var en fin kamp med massere af gode touche, og det hviderussiske hold er ved at være lidt træt af Hr. Tsoronis, idet Alexander også gjorde livet surt for hele deres hold i Bonn for bare få uger siden. Så var Alexander i top 32, og skulle derfor fægte på en af de fire farvede piste og dermed også fægte med trådløst system.
Hertil skal man bruge en temmelig grim t-shirt, der er super speicel. For det første vælger fægtefabrikkerne altid en vildt underlig farve til denne t-shirt. Derefter er den foret med et specielt elektrisk ledenede stof. Hvorfor man skal have den på når man fægter trådløst, ved jeg altså ikke. Hertil skal man have en længerevarende uddannelse på polyteknisk læreranstalt. Men Alexander havde netop sådan en t-shirt med. Den koster selvfølgelig en kvart bondegård, og Alexander havde kun brugt t-shirten én gang før. Men den var allerede i stykker og kunne ikke bruges mere! Og der bliver man sgu træt... der var ikke andet at gøre end at købe en til, og så ellers be til at Alexander kan passe ekstremt godt på den, til om et års tid når den skal bruges igen til VM 2013.

Det ser sindsygt godt ud når ens fægtere kommer på de farvede piste, så er der virkelig kælet for detaljerne. Her peger Ferenc stolt på Alexanders navn

I top 32 skulle Alexander møde Nakis fra Grækenland. Normalt er Grækenland måske ikke det vildeste fægteland der findes. Men landet har dog en super stærk generation hvor Nakis er en af dem. Nakis var virkelig i hopla denne dag. Alexander havde meget svært ved at hitte ud af Nakis, og fandt ikke løsningen på ham, før det var for sent. Så denne kamp tabte Alexander desværre stort. Grækeren skulle dog vise sig at have langt flere skud i kanonen, og vandt senere over Luperi fra Italien som er tidligere verdensmester og nok en af verdens bedste fægtere for tiden. Nakis sluttede på en 3. plads.

Jeppe Reindahl var også i ilden i dag. Han var endt op i puljen fra helvede. Den var proppet med gode fægtere fra hele verden. Måske var det mesterskabets hårdeste pulje. Jeppe kæmpede super godt og med en god indstilling. Det lykkes til tider Jeppe at få sat nogle super touche imod nogle af verdens bedste fægtere. Men Jeppe måtte desværre også indse at fægterne var for stærke, og vandt derfor kun en kamp. Så selvfølge var Jeppe ked af at det ikke var gået bedre, men samtidig vidste han også godt at han ikke kunne have fået en være pulje og heldigvis var Jeppe også fokuseret nok efter puljen til at kunne lægge vægt på sine gode touche og den vundne kamp. Men én sejr var selvfølgelig ikke nok til at gå videre til eliminationskampene.

Jeppe i kamp imod kineseren i puljen

I morgen tidlig mødes jeg med Jeppe og så får han en god lektion i hallen, så han kan få forbedret sin fægtning yderligere inden han og de andre skal fægte hold på lørdag. Desværre betyder det at jeg/vi ikke kan sove længe, men det må blive en anden dag at det sker...

Mikkel Rahbek fra HFK skulle bevise at han er en god fægter fra i Søndags hvor han kundt vandt en kamp i puljen. I dag vandt han så to kampe i sin seksmands pulje og det var godt nok til at gå videre. Mikkel vandt den første kamp og mødte så senere Garozzo fra Italien som senere blev nr. 2. Når det er sagt, så vil den altid skarpe bloglæser kunne uddrage at Mikkel måtte have tabt denne kamp. Hertil er svaret – JA det har du ret i, og dermed var Mikkels VM-eventyr slut for denne gang. Mikkel skal fægte hold sammen med Jeppe og Alexander på lørdag. Han er en god holdfægter, og jeg tror han vil passe godt sammen med de to andre. Jeg er selvfølgelig super spændt på at høre hvordan det går dem.

Når jeg har givet Jeppe lektion i morgen, så tager jeg tilbage til hotellet og henter min taske og drager så til lufthavnen. Derefter har jeg et direkte fly til København. På søndag tager jeg sammen med en masse fægtere til USA. Her vil du endnu en gang kunne læse om alle de spændene ting der kommer til at ske på denne tur. Tak for denne gang venner. Vi ses i USA;-)

Farvel til Moskva. Mit største minde fra turen ud over fægtning er nok den dommedagsprægede trafik hvis lige nærmest ikke findes



Malte foran Bolsjoj, som er et meget kendt teater. Jeg var indenfor i 1994, hvor jeg hørte en ret sort opera på russisk, og spiste kaviar og drak champagne i pausen. Fint sted, og nok Moskvas pæneste bygning.

I dag har været en ret rolig dag. Den startede som så mange andre dage ved store mesterskaber – med træning. Alexander og Jeppe var allerede i hallen tidligt hvor de skull have tjekket udstyr. Alt gik temmelig godt denne gang. Men Jeppe kom i problemer med sine bukser, som var en smule snavset, og det er forbudt til VM. Det er ikke altid de slår ned på en sådan detalje, og hvis de gør, så er det fordi bukserne er meget beskidte. Men denne gang var de mere katolske end paven selv, og sagde nej tak til hans bukser. Det udløste en støre redningsaktion som Pia stod i spidsen for.  Operation ”vask Jeppes bukser” blev omgående sat i gang, og en bedre del af dagen gik så med at få Jeppes fægtebukser gjort nice!
Pointen i denne historie er ”husk at vask jeres tøj drenge, eller i kommer til at så med røven på postkassen en dag”.... vise ord.. jaa vise ord!

Den ENORME Moskva metro, som hver dag transporterer flere mennesker end London og New Yorks metrosystemer til sammen.

Så var i dag min sidste chance for at være lidt turistargtig. Og hvorfor gøre noget halvt når man gøre det fuldt ud? Så jeg gav den for første gang i mange år som totalt turist. Jeg var bevæbnet med Politikkens ”Turen går til Rusland”, og var ikke bleg for at kigge på metrokortet hver tiende sekund. Hver gang jeg så et monoment, og tro mig når jeg siger, der er MANGE monomenter i Moskva, så nappede jeg et skud med mit kamera. Faktisk synes russerne at have et fetish-argtigt forhold til statuer, monomenter og mindesmærker. Hver gang der er et par kvardratmeter der lige ligger hen et øjeblik, så skynder man sig at finde en vigtig person, raket, kampvogn, tog, satellit eller begivenhed og så slår man sgu et mindesmærke op. Det er faktisk så vildt at pladsen foran vores hotel er prydet med en mega statue af Charles de Gaulle. Den opmærksomme bloglæser vil hurtigt tænke på lufthavnen i Paris, den lidt mere belæste bloglæser vil nok tænke ”var han en ikke en stor kanon i Frankrig”. Svaret er ja. De Gaulle var general og president i Frankrig, og hvad han laver i Moskva kan virke underligt. Men der er vistnok noget om at hotellet blev bygget af nogle franskmænd. Det har været tæske smart i 60’erne, og man ser nemt Sean Connery gå rundt med en cigaret i mundvigen og sin Walter 48 i hånden. Men hotellet er vistnok fra 70’erne, og må allerede der have virket temmelig tungt, mørkt og mastodont-argtigt. Ferenc mente at have hørt at der var over 1000 værelser på hotel Cosmos.

her ser du smukke hotel Cosmos, og med største selvfølgelighed ser du så den midst lige så smukke statue af selveste Charles de Gaulle foran hotellet

Ellers fik jeg taget et hav af turistbilleder, som hurtigt kan være grænsende til det kedelige når der ikke er nogen personer på man kender. Men da bloggen jo ikke ligefrem vælter rundt i turistbilleder, så kommer der altså nogle stykker i dagens indlæg. I mogen klokken 10:00 skal drengene fægte. Klokken 08:00 dansk tid. Alexander har fået et ok pulje, så det skal blive spændene at se hvad han kan få ud af det. Jeppe har en noget mere spydig pulje må man sige, men jeg er sikker på at han vil give den fuld gas. Derudover skal Mikkel Rahbek fra HFK endnu en gang i ilden. Jeg må derfor hellere slutte her, da jeg skal op klokken 06:45!

Jeg blev nød til liiiiige at se den Røde Plads en gang til


Kreml hvor hele det mægtige Rusland bliver regeret fra. I det fjeren til venstre kan man skimte fremtidens Moskva dukke op som en moderne skyline


Anden Verdenskrig er en meget stor ting for mange russere. Her er den ukendte soldats grav, med den evige flamme. Jeg kunne have lagt mange flere turistbilleder op, men jeg tror vist ikke i magter mere for denne gang, så hold dig opdateret med bloggen og du vil få fornøjelsen af mange flere fine billeder

 

Ferenc coaches here Rebekah Knudsen from Kalundborg. Rebekah did well in the beginning of the fight but unfortunately lost 15 to 14 to get in top 32

The Danish cadets can not look back at World Cup 2012 to be their super fægteår. One can not draw any results out and say it was particularly good. Kårdefægterne just fægtet finished and they could not pull any big success stories of home.
Some of the World Cup debutant of you might say, has performed perfectly after that it's their first World Cup. But this was thus one of the year in which the results in this age group have not been particularly great. However, many will be able to look back on the season with many ups and good results. A fencer who Kolja had one Springer, a super nice season and was doubles champion in Nordic cadet and junior for a little over a week ago. But experienced thus a VM which was certainly not as he had hoped.
It requires something special to be a championship. You must have a certain "mind-set" which can not be shelf out of all the stuff there is around the ears of one. Although European and World Championships in many ways is "just another tournament," so one can not ignore that there are just more nerves, and a very special atmosphere which must be handled in a certain way. Some do this much more stable than others, and the differences in who can, this is with the Cadets in particular tydlig.

The Danish kårdefægtere ready to cheer on Hanibal from HFK

Last year, Jordan came Tobias Andersen in top 16 But he fought really not very good in the pot, and only came straight to the elimination. But then Tobias suddenly Hopla and then drove it just for him. So what is the medicine against this uncertainty? There are probably many explanations, but I think one of the best ways to prepare young fencers at these championships is to take them out into the world and have great experience at an early stage. That is precisely why the trip to the U.S. later this week so important.
Otherwise, I just sent Kolja and Thorlek the bus to the airport. Mikkel and his father Donald follows them and makes sure they get it through check-in and the like. We've had really good together on this trip, and it has been a great pleasure to have as much time with them both. It becomes a little weird, now they have gone home to Denmark. But then comes the next two bandits here in a few hours. Namely Alexander and Jeppe, and it gets really good to see them again. They will then train in mature at 10:30.
And about an hour I will go down and work out a little in the gym ...

Hanibals last game of the day he loses to a fencer from Algeria