Skip to main content

Trekantenfægtere udviser god fægtning ved EM

EM_2013
I dag startede kadet og junior Europamesterskaberne i Budapest. Trekantenfægterne kom temmelig godt fra start idet Trekanten fik to top 32 placeringer på herrerfleuret. Kolja Dahlin havde hele 5 sejre i puljen og kun et nederlag, men endte på mystiskvis i en meget svær del af udslagningstableauet. Kolja vandt sin første kamp imod Baris Guler 15 - 12 og var dermed i top 32. Derefter mødte Kolja russeren Andrey Mateev som Kolja faktisk havde godt styr på det meste af kampen. Men desværre fandt Mateev ud af Koljas fægtning og kampen sluttede med et nederlag på 15 - 13. Mateev vandt en sølv medalje senere på dagen.
Emil Løkkegaard havde en utrolig flot dag og opnåede sin fægtekarrieres største resultat da han efter en hård pulje mødte den græske fægter Vasilios Mpesiris og vandt 15 - 11. Det betød at Emil pludselig også var i top 32 og skulle derefter møde den lille, men hurtige Rumænske fægter Alexandru Georgescu som efter en lang kamp i tre perioder vandt 15 - 7. Emils flotte resultat kommer efter nogle hårde måneder hvor Emil har haft svært ved at finde sin gode fægtning ved stævnerne. Så det er super flot at Emil i dag var i stand til at finde sin bedste form frem.

 Tor Boesen kom også i top 64, men skæbne ville at Tor skulle møde Bjørn Weiner fra Tyskland. Bjørn vandt senere på dagen EM og var i total topform denne dag. Tor kæmpede rigtig godt, men tabte stort 15 - 3. 

Thomas Berg, som har haft en super flot sæson havde desværre svært ved at finde formen i dag, og vandt derfor kun en enkelt kamp i puljen. Den ene kamp som Thomas vand,t var over Francesco Ingagriola som blev Europamester sidste år. Men en sejr var ikke nok til at gå videre til top 64.

I morgen bliver Maltes blog opdateret og du vil også kunne læse om Martine Spanger-Ries' bedrifter på damefleuret.
Onsdag bliver også dagen hvor de danske herrer kårdefægtere skal fægte. Men Trekanten har ikke kvalificeret fægtere i denne gruppe i år.

Du Kan se resultater og meget mere på dette link:
LINK - RESULTATER EM 2013

Emil_em

Emil Løkkegaard fægter sig til sit største resultat i sin fægtekarriere og slutter som nr. 32 ved kadet EM

Fægteklubben Trekanten
Ryparkens Idrætsanlæg
Lyngbyvej 104
2100 København Ø
Danmark

Telefon: +45 39 27 13 13
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.