Challenge CEP Marathon Fleuret 2013 PDF Udskriv Email
Onsdag, 27. februar 2013 20:50

cep02_2013Pariser fægteklubben CEP’s årlige maraton fleuret turnering er årets absolutte internationale højdepunkt for de mest rutinerede drenge/pige
og yngre kadet fægtere.

Der afvikles blot to alderskategorier; minimes (årgang ’98-’01) og cadet (’96-’97) for hhv. piger og drenge.

Dette enkle koncept tiltrak igen i år 300 kadetter og 600 minimes fra 35 nationer fra alle kontinenter – heriblandt 9 fægtere fra Trekanten; Conrad Kongstad (’97), Mathias Danckwardt (’98), Felix Caspersen og Sophus Landorph (begge ’99), Sol Grum-Schwensen, Benjamin W. Jeiner, Jacob Brandt Lang og Maxim Valeur (alle ’00) og Jonas Winterberg-Poulsen (’01) under kyndig coaching af Malte Trier Mørch og sidsteårskadet Kolja Dahlin.

Turneringen afvikles over to dage – ja, faktisk nærmest tre idet, der var udstyrskontrol, lektioner og opvarmningsfægtning allerede fredag
– og former sig som et langt udskilningsløb;

Lørdag fægtedes der således 2 puljerunder og udslagningskampe, indtil der var sket en reduktion til 105 fægtere i hver af de fire kategorier. Hvert eneste touché i hver eneste kamp har betydning her, og der var ingen nemme kampe for fægterne.

Også Malte og Kolja måtte slide i det; turneringen afvikles på 91 piste fordelt på 5 haller og takket være walkie-talkies venligt udlånt af
DFF, var det muligt hele tiden at dirigere Malte eller Kolja derhen, hvor behovet var størst.   

I år fik hele 7 af Trekantens fægtere kæmpet sig videre til søndagen, hvor der så startes forfra med en ny puljerunde efterfulgt af
udslagning med repéchage for både top 64 og top 32 – i den grad en maraton turnering for fægterne hvor grundform og madindtag undervejs har meget stor betydning.cep01_2013

Trekantens fægtere opnåede alle superflotte resultater, der lover godt for de kommende års forskellige udfordringer:

  • Conrad blev nr. 70 af 178 i herre kadet
  • Sol blev nr. 82 af 229 i dame minimes
  • Jacob blev nr. 22 af 379 i herre minimes
  • Sophus blev nr. 37 af 379 i herre minimes
  • Mathias blev nr. 75 af 379 i herre minimes
  • Jonas blev nr. 76 af 379 i herre minimes
  • Felix blev nr. 99 af 379 i herre minimes
  • Benjamin blev nr. 192 af 379 i herre minimes
  • Maxim blev nr. 197 af 379 i herre minimes

Tillykke til alle fægterne, til Ferenc og Malte for det vellykkede udviklingsarbejde, til Malte og Kolja for super coaching undervejs, til Stavros og Bo for planlægningen og afviklingen (herunder vejledning ihvorledes 6 fægtere med fægtetasker på 10 sekunder klemmes ind i et verfyldt RER-tog), til Catharina for en flot demonstration af how to deal with a claustrophobic situation samt til alle andre deltagende forældre i et vinterkoldt Paris.

http://www.escrime-cep.com/marathon_fleuret/index.html

cep03_2013

 
Danish Dutch English French German Italian Spanish

MEDLEMSADGANG



Banner
Banner
trekanten.org