En dag tilbage...

finalepist
Det forjættede land.. Her ser du finalepisten, hvor det endelig slag skal slås for de bedste ved EM

Så kan vi alle mærke at det er dagen før dagen her i Klagenfurt. Spændingen er helt sikkert til stede, men heldigvis er drengene rutinerede og morgendagens drama går dem ikke synderligt på.
Jeg kunne i hvert fald ikke mærke noget på dem, da vi trænede i dag. De var fokuserede og præcise uden at virke alt for spændte. Så det var en positiv oplevelse.

Flere har spurgt mig om hvad jeg forventer af drengene rent resultatmæssigt. Men det har været umuligt at komme frem til et ordentligt svar. Alle er nye i denne mesterskabssammenhæng, og på den måde træder hele gruppen ind på nyt ukendt territorium. Så alle muligheder står åbent for os, og det er på mange måder lidt af en lettelse. Jeg selv har lige været igennem en sæson hvor resultater betød alt i forhold til OL udtagelsen til Singapore, og i den sammenhæng er det fint nu at kunne begynde helt forfra med en ny gruppe, hvor presset ikke er så påtrængende.

tobias
Tobias Alvin Andersen - altid glad og klar!

Dagen er ellers gået med lidt træning, en tur til byen for at spise frokost. Det viste sig dog at være næsten umuligt. Enten var det for dyrt, eller også var det for underligt, lukket, for gamle mennesker, for junket, for tilrøget eller for kedeligt. Men vi ente heldigvis med at finde et nogenlunde sted i det lokale shoppingcenter. Men på den anden side var det okay at det tog noget tid at finde. Man bliver hurtigt sindssyg af at sidde på sit hotel og vente på at man skal fægte næste dag. En lang, lang venten.. hvor spændingen og tankerne hurtigt kan blive for meget. Så set i det lys var en halvlang gåtur til byen en meget god måde at beskæftige gruppen på, og nu er folk nok også trætte nok til at kunne falde i søvn.

Husk at du i morgen kan følge med i resultaterne på Ophardt-teams hjemmeside. Klik her!
Her kan du også allerede nu finde puljerne.

Fægteklubben Trekanten
Ryparkens Idrætsanlæg
Lyngbyvej 110
2100 København Ø
Denmark
Telefon: 39 27 13 13
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.