Jonas Winterberg-Poulsen er udtaget til Ungdoms OL

Jonas EM 2018
Jonas efter sin semifinalesejr ved EM i Sochi 2018 (Foto: Augusto Bizzi)

Så er det endelig officielt! Jonas Winterberg-Poulsen har kvalificeret sig til Ungdoms OL i Buenos Aires.

OL-kvalifikation er kulminationen på en super flot sæson, hvor Jonas blandt andet vandt guldmedaljer ved  cadet circuit stævnerne i Manchester og Thessalasoniki, blev nummer 2 ved EM og nummer 10 ved VM. 
Jonas har igennem hele sæsonen arbejdet hårdt efter sin mål om en OL kvalifikation, og det er meget fortjent at denne indsats nu bliver kviteret med en tur til OL i Buenos Aires.
Jonas er ikke bare den eneste dansker der er kvalificeret, men også den eneste nordiske fægter. Kun meget få fægtere har på verdensplan kvalificeret sig, på herrerfleuret er der eksempelvis kun 12 deltagere.

Ungdoms OL afholdes hvert fjerde år, og altid samme år som der er vinter OL. Det er kun trejde gang at IOC afholder ungdoms OL. Første gang var i 2010 i Singapore, hvor vi også havde en fægter med. Den gang var det Alexander Tsoronis der deltog.
Ungdoms OL, eller Youth Olympic Games (YOG), afholdes mellem den 6. og 18. oktober.

Hele Fægteklubben Trekanten ønsker Jonas et kæmpe stort tillykke med kvalifikationen!

LINK - FIE UDTAGELSER TIL YOG BUENOS AIRES