Store danske seniorresultater i Paris (OPDATERET)

Paris Thomas og Conrad

For første gang i mange mange år lykkes det for to danskere at kæmpe sig i top 64 ved det samme senior fleuret world cup. Thomas Berg og Conrad Kongstad var de to velkæmpende danske fægtere, der begge er fra Fægteklubben Trekanten, som i dag kom videre til top 64. 

Conrad var den første i ilden og skulle møde en af verdens absolut bedste fægtere, russeren Timur Safin. Det blev en ekstremt spændende og velfægtet kamp, som desværre endte med snæver russisk sejr 15-13. Cornad fik dog vist at han kan fægte på absolut højeste internationale niveau, og var ved godt mod efter kampen. Safin gik hen og vandt en sølvmedalje senere på dagen.

Thomas vandt sin første kamp imod endnu en russer, Dmitry Trofimov. Thomas kæmpede godt og kom hurtigt foran. Kampen sluttede til dansk sejr 15-9. Derefter skulle Thomas møde italieneren Giogio Avola, som hører til de aller bedste italienske fægtere. Det blev også en god kamp, men flere tætte aktioner blev dømt til italiensk fordel, og blandet andet derfor fik Avola oparbejdet en føring som Thomas ikke fik lukket. Kampen sluttede 15-10.
Det er historisk set en sjældenhed at Danmark har en fægter i top 32, men det er også mange år siden at en dansk fægter har vundet tre eliminationskampe i træk ved et world cup. Conrad og Thomas slutter på henholdsvis 62. og 28. plads.

Du kan læse mere om de andre danske resultater på individuel fleuret længere nede i artiklen.

På hold skulle det danske hold bestående af Kolja Dahlin, Thomas Berg, Conrad Kongstad og Julius Sørensen møde Tyskland i første kamp. Danmark havde den absolut laveste rankning ved stævnet, idet Danmark næsten ikke har fægtet hold over de sidste mange år. På papiret så Danmark ud til at være en nem modstander for det tyske hold, der blandt andet bestod af den firedobbelte verdensmester Peter Jopich. Kampen blev dog en ægte gyser, hvor Tyskland flere gange fik oparbejdet en føring. Som dog igen og igen blev lukket af danskerne. kampen var helt åben til det sidste, men sluttede med tysk sejr 45-41. Det danske hold viste store fægtekompentencer og kan være stolte af at fægte lige op med et stærkt tysk hold, der næsten kvalificerede sig til OL.
Det lover godt for det målrettede talent/elitearbejde der findes i Trekanten. Nu skal fægterne hjem og arbejde videre med klubbens sportschef Laurence Halsted, hvor alle videoerne, som blev optaget under stævnet, skal ses igennem. Sådan at fægterne er endnu mere klar til næste stævne. Som for Conrads vedkommende er allerede næste weekend hvor han skal til sin karrieres sidste junior world cup i Aix-en-Provence.

(Individuel fortsat)

Kolja Dahlin var også snublende tæt på at komme videre i top 64. Men tabte en ellers flot fægtet kamp 15-13 imod Chuchukalo fra Ukraine. Kolja var ellers stærk idet han let kom forbi sin første eleminationskamp imod Chan fra Hong Kong 15-5. Kolja slutede som nummer 86.

Alexander Tsoronis gik også videre fra puljen og mødte her Llavador fra Spanien, som viste sig at være stærkt kæmpende og vandt 15-6. Alexander slutter som nummer 139.

Emil Andersen gik også videre fra puljen og tabte imod Alexander Tofalides fra Cypern 15-7. Julius Sørensen havde en hård pulje og fik desværrer kun kæmpet sig til en sejr imod Klein fra Tyskland. Det var ikke nok til en kvalificering i udslagningen.

En dansker mere var også med i dag. Det var Christian Pors fra Trekanten Viborg som i dag sluttede på en 207. plads.

Du kan se resultaterne på følgende links:

RESULTATER - PULJER - UDSLAGNING OSV..

LIVE STREAM - GUL - GRØN - BLÅ - RØD