Stævneberetning fra Viborg

Arkiveret under Stævneresultater

Viborg 1Viborg 2 3

Det var en lille - men motiveret - delegation, som i weekenden tog til Viborg for at fægte B&U ranglistestævne afholdt af Trekanten Viborg: Anton Kortzau - kadet - og Frode Vaaben - miniorer.
Til stævnet slog man dreng-pige og kadetter sammen i puljen, og det samme med puslinge og miniorer. På den måde fik alle flere kampe.
Efter puljerne blev der ovenikøbet lavet en særlig runde, som ikke var pointgivende, hvor Anton og Frode fik lov til at møde alle de andre puljedeltagere i et stræk een gang mere, så de fik lidt flere kampe på pisten mod fægtere, de ikke møder i det daglige. Efter 'alle mod Frode og Anton' var der udslagning. Her fægtede Anton flot og tabte meget tæt i semifinalen 14-15. Frode vandt sin finale 10-7. Og Trekanten kom derfor hjem med både bronze og guld.
Naja Vaaben tog med og dømte hele dagen, hvilket var med til at få stævnet til at glide hurtigere.
Alt i alt et hyggeligt og velafviklet stævne, som vi håber flere vil tage med til næste år.