VARM DAG! og skolebesøg

Alexander og kronprins Frederik

Hvad husker man om forskellige dage i ens liv? Der var dagen da jeg fik min første lego-borg, der var dagen hvor man kunne mærke sin første rokketand, der var orkanen i 1999, der var dagen hvor Alexander kvalificerede sig til OL. Så er der den 24. august 2010. Man kunne tro at dagen blev husket fordi jeg hilste på kronprisen for første gang, men næ nej. Den 24. august vil i Maltes hoved altid blive husket for at være fuldstændig sindssyg-hamrende-enorm-mega-gigantisk-glo-hed. Præcis hvor varmt det var i dag er der nok aldrig nogen der finder ud af, måske bortset fra en nørd ved NASA – men jeg vil måske gætte på 1000 grader eller måske lidt mere?? Faktum er at jeg aldrig nogen sinde har svedt så meget og over så lang tid, som i dag.

Dagen startede med at Alexander og jeg tog til den første træning efter OL stævnet. Vi havde lavet en aftale med Alexander Tofalides fra Storbritannien, som skulle fægte med vores egen Alexander (en lille fodnote her, er at man kan blive forvirret over antallet af drenge der hedder Alexander ved OL. Men der er altså hele fire – vores egen, en fra USA, en fra Tjekkiet og så ham fra GBR).
Vi var kommet hele den lange vej fra til fægtehalen i YOV. En temmelig lang gåtur i bagende hede på ca. 15 minutter. Her finder Einstein-Malte, så ud af at jeg har glemt mine fægtesko og må gå tilbage igen. I bagende hede. Det er omkring dette tidspunkt at min krop aktivere samtlige svedkitler på kroppen. Jeg kommer tilbage igen efter endnu en gåtur i bagende hede, for kun at møde en kvik Alexander parat til at få lektion – her begynder jeg at svede lidt mere.
Så skal vi tilbage igen til vores værelser i bagende hede – eller måske bedre at sige kogende hede fordi nu nærmer vi os middag. Vi troede først at vi skulle møde kronprisen her, men det skulle vi ikke. Han var 15 hede minutter væk i dining hall. Så af sted igen. Det er nu en god bid varmere end før. Jeg er i øvrigt i gang med t-shirt nr. 3 på dette tidspunkt, som jeg har lånt af min franske room mate. T-shirten har det minus at den er lilla og hver en svedplet bliver enormt tydelig. Og bedst som jeg har ondt af mig selv og nærmest ikke magter mere, så dukker en frisk og frejdig kronprins op. Det er svært at være selskabelig, frisk og nærværende når ens hoved at fyldt af snot efter en tre dages kamp med en forkølelse og i øvrigt har hedetur som en kvinde i overgangsalderen. Alle hilser pænt på prins Frederik ”hej Michael fra cykling, goddag Alexander fra fægtning, Nynne fra bueskydning” og så mig ”davs davs du”. Tænk en gang… det var det eneste jeg kunne finde på at sige.
Så skulle vi tilbage igen for at få taget gruppebillede. Vi kom hjem i vores gård hvor jeg skynder mig op for at skfite t-shirt. Kommer ned i en tanktop, som på vej ned af trappen bliver lige så gennemblødt som min forgående t-shirt. Jeg glæder mig til at se billederne som atletiktræneren tog. Jeg frygter jeg ligner et vådt lig - eller noget i den stil?
Endelig smutter prinsen. Alexander har travlt med at fortælle alle at man ikke sveder når man er halvt græker. Og er ikke sen til at bemærke sin træners overophedet tilstand og siger på ægte Københavner-Kastrupsk-teenagesk ”Shiiiit Malte mand! Du’ sgu da mega våd der! Hva sker der for dig!” Tak Alexander, jeg elsker også dig. Heldigvis får han den ide at tage ned til poolen, og så er man glad for sin fægter igen. At ramme vandet i poolen den dag, den 24. august 2010 er nok det tætteste man når ekstatisk velvære. Da jeg rammer vandet må det ha lignet en eksploderende dampkedel. Det er uden tvivl den bedste og vigtigste tur til en pool i de over 30 år verden har haft fornøjelsen af mit bekendtskab.

Poolturen var dog kort. Fordi vi var 8 stykker der skulle besøge den danske skole i Singapore. Det var en fantastisk god oplevelse. Det var utroligt at møde alle disse danskere i det fjerne østen. Mange af dem har aldrig sat en fod i Danmark, alligevel mødes de hver dag for at lære dansk og snakke med andre danskere. De var så ubeskriveligt glade for at se os. Vi skulle skrive autografer, som var vi filmstjerner, de udspurgte os om alt muligt, de ville give os hånden og der skulle tages billeder i tonsvis. Jeg havde taget mine fleuretter og maske med – det var et stort hit. De fik stået i en garde og lavet udfald og jeg fortalte og tegnede om kårde, sabler og fleuretter. De spurgte til Alexander (som stadig lå ved poolen), hvordan det var gået og meget meget mere.

Malte tegner og fortæller på den danske skole - her udsættes 5. klasse for fægtesportens mange hemmeligheder

Jeg husker specielt to brødre som havde meget svært ved at formulere sig helt korrekt på dansk. Men de kæmpede for at gøre sig forståelige og med en smuk blanding af engelsk og dansk fik de sagt noget i retning af ”Undskyld mr. Kan bladen bende når man rammer med the point?”. Det var meget spændene at møde den lille danskerkoloni i Singapore, og nu giver det lidt mere mening når dronningen i sine nytårstaler husker at sige godt nytår til de mange danskere syd for grænsen og i resten af verden.

Badeløven Alexander ved hans nye hjem poolen

Tilbage af vores lange tur til Singapore er nu blot nogle enkelte træninger, en håndboldfinale og måske en shoppingtur. Det er svært at forestille sig at den tur man så frem til så længe, nu snart er slut. Men vi glæder os mere og mere til at komme tilbage. Men nyder stadigt hvert et previligeret sekund af vores ophold, hvad enten det er et varmt og hedt sekund eller ej.
Hver dag har været spændene og inspirerende på sin måde, og jeg tror jeg taler for Alexander når jeg siger at vi er ved at være ret udmattede oven på alle de indtryk. Det kommer til at tage lang tid før vi helt forstår alt hvad vi har lært om vores fægtning, om OL, om andre sportsgrene, andre kulturer , sprog og om os selv. Men jeg ved dog, at det vi kommer frem til bliver ekstremt positivt,   og det bliver en fornøjelse at dele ud af de erfaringer vi har gjort os.

http://www.youtube.com/watch?v=HvdAg2JYCo0
En super fed lille reklame for YOG - du bør lige se den!