Guld til Danmark

Den Nordiske gård - Her sover alle atleterne fra de nordiske lande.

Her kommer så hvad der måske bliver mit sidste indlæg fra Singapore. Jeg vil dog stadig prøve at logge den glade teenager til at skrive lidt selv. Men jeg tror Alexander har brug for at få hele turen lidt på distancen, inden han helt kan formulere hvad der er sket de sidste mange dage. Ellers vil nogen måske kunne føle sig fristet til at kalde det Maltes blog i stedet for Alexanders blog??

Ungdoms OL 2010 i Singapore lakker mod enden. Vi er lige kommet hjem fra afslutningsceremonien, hvor den endnu en gang fik max på fyrværkeri, fest, farver, musik og alt hvad man kan forestille sig. Singapore kan være meget stolte af det store stykke arbejde de har udført over de sidste 12 dage. Hvem kunne have forestillet sig at man kunne finde 20.000 frivillige! Hvem kunne have forestillet sig at man kunne styre godt 3.500 teenagere stort set gidningsfrit? Det har været en mammutopgave at udføre – men jeg ved at jeg taler for hele den danske delegation når jeg siger ”godt gået Singapore!”.

Det har været sportens svar på De Forenede Nationer. Her har Nord koreanske trænere kunne spise morgenmad med deres sydkoreanske brødre. Her har iranere trænet og kæmpet sammen med amerikanere – her har sporten været i fokus, sammenholdet , venskabet, det multikulturelle og det anderledes er blevet omfavnet med glæde.
IOC er igennem mange år blevet kritiseret for korruption og andet skidt. En god bid af det har været berettiget, men man kan aldrig tage fra IOC at det holder de olympiske idealer højt og går til arbejdet med enorm seriøsitet og alvor. Det er med til at skabe et forum hvor unge sportsfolk kan mødes fra hele verden, blive venner og skabe multikulturelle sammenhold. Jeg tror at arrangementer som dette, i længden må føre til færre konflikter og krige i verden.

På vej til styrketræning i YOV - her Alexander foran Hockeybanen og så Pandora (regnskov) i baggrunden.

Kan man så sige noget negativt om de 12 dages fantatiske OL oplevelser. Det kan man nok godt. Fordi måske er ungdoms OL ved at blive kvalt i sin egen succes og storhed. Det har været et enormt set-up, som næsten giver en åndenød når man tænker over det. Ungdoms OL kan slet ikke tiltrække de samme billetsalg og tv-indtægter som et normalt OL kan. Det koster enorme summer at afholde, og kræver støtte fra et helt samfund hvis det overhovedet skal gøres sig håb om at løkkes.
Byer der kan løse denne opgave er meget få i verden. OL fanen blev i aftes givet videre til borgmesteren for Nanjing. Kineserne skal nok kunne finde nogle milliarder yen og en hær af ”frivillige” til at fyre et OL af. Men kan det holde forbi 2016? Det bliver spændene at se?
Vinter ungdoms OL skal afholdes i Insbruk i 2012. Det er væsentlig mindre end YOG med kun godt 1200 atleter, så det kommer nok til at få fint. Men tilbage står spørgsmålet – hvordan vil IOC udvikle ideen om ungdoms OL nu? Alle jeg har mødt siger at det er fuldstændig som normalt, blot mindre.

Personligt har det være en fornøjelse at lære de andre trænere og sportsfolk fra Danmark at kende. Vi har brugt mange timer på at tale om måden vi træner på og hvordan vi finder og udvikler talenter. Fælles for os alle er at vi er dybt seriøse om vores sport, vi er alle eksperter og alle stræber efter det bedste inden for sit felt.
I dag sad jeg en time i bus hvor jeg havde fornøjelsen af at sidde ved siden af badmintonlegenden Morten Frost. Få mennesker i verden har så mange historier i ærmet som ham. Det inspirerer og giver ny energi til den næste tids talentarbejde, når man snakker med en rutineret rav som Morten.

Dagen i går vil nok mest blive husket for en af de mest sindsyge håndboldkampe i mands minde. Danmark skulle spille finale med Rusland og hele den danske delegation var mødt op. Det samme var stort set alle bosiddende danskere i Singapore.
Håndboldtrænerne havde på forhånd udtalt at det ville blive stort set umuligt at vinde kampen. Men enten havde deres piger ikke hørt efter, eller også havde de ikke fået det sagt til pigerne. Idet hele opgøret skulle tage en noget anden drejning end forventet.
På et tidspunkt godt henne i anden halvleg var Danmark bagud med 6 mål mod Rusland, og alle de bange anelser syntes at blive til virkelighed. Men pludselig to pokker ved pigerne og det hele blev vendt til en to  måls føring, og så havde Danmark, på OL’s næstsidste dag ,vundet guld!
Det var fantastisk rørende at se alle danskerne i Singapore, som havde malet danske flag på stof og som på bedste vis havde improviseret sig frem til at blive et super heppekor.
Kronprisen var også til stede og var populær som altid. Det australske hold, som var i hallen for at heppede på Danmark, skulle dog vise sig at være de største Frederik-fans den dag. Da først de fandt ud af hvem Frederik var og at han var gift med hende den søde pige fra Tasmanien, ja så var vores kære kronprins under total belejring i en hel time. Det lader til at det danske kongehus nu også er det australske kongehus. I hvert fald var han ufatteligt eftertragtet byttet for de australske linser.
Vi blev ved hallen og fik noget mad og trænerne festede med en øl og glæden var stor. Vi så frem til at høre ”Der er et yndigt land” og se vores alle sammens dansk-australske prins overrække medaljer. Men næææ nej, sådan skulle det ikke gå. Vi havde fået forkerte informationer og kom 15 minutter for sent! Så alt det jazz var slut inden vi nåede frem. Da pigerne spurgte hvor vi var henne, kunne var sørgeligt nok kunne svare at vi drak øl da de fik medaljer. Hvor lyder det bare dumt på så mange måder…

Glade danske guld-håndboldpiger i den nordiske gård, hvor DIF havde budt på champagne og chips

I morgen skal vi ud på noget der hedder Sentosa Island som er en slags ferieø lige ude for Singapore. Meget charmerende hvis man kan ignorere den armada af gigant tank og containerskibe der ligger lige ude for Sentosastranden. Det er DIF der har inviteret på afslapning og det skal nok bliver super godt.
Så skal vi ellers tilbage til YOV og få styr på vores ting. Så ud til lufthavnen og flyve klokken lidt over et om natten den 28. august.

Til sidst er der vel kun at sige tak til de frivillige, DIF, Morten Rotwitt som var chef de Mission, alle danskerne på holdet og Singparore. Og samtidigt huske på at INTET af dette ville have været muligt uden alle Alexanders træningskammerater hjemme i klubben og alle som har støttet ham i hans vej til fægtestorhed. En ny dansk olympiske fægter er født, flere vil komme til og Alexander ser nu frem til at vende tilbage til OL igen en dag.

Nu håber jeg bare der er nogle gode film på flyveturen hjem.

Singapores skyline under afslutningceremonien - Det eneste tidspunkt på hele turen hvor himlen var helt skyfri. Flottere aften kunne man ikke have ønsket sig...