Start til Fægtning
Hos os har du altid mulighed for at komme forbi til en uforpligentede prøvetime.
Det er her du får muligheden for at møde trænerne, få en rundvisning af faciliteterne og naturligvis prøve sporten.
Før du møder til træning første gang, er der dog nogle praktiske ting du skal vide.
Tøj / udstyr
Det er vigtigt at du har tøj på du kan bevæge dig i. Vi går ikke meget op i moden, så du kan være hel tryg ved at møde op i det tøj du føler dig mest tilpas i.
Vi kræver dog at du har lange bukser på og indendørssko.
Udstyr låner du af klubben de første gange, herefter kan du leje udstyret eller vælge at anskaffe dit eget.
T-shirt
Du skal have en fornuftig trænings t-shirt på, gerne svedtransporterende.
Bukser
Du skal have lange løse træningsbukser på. Hvis du kun har thights, så skal de være lange og du skal have shorts udenpå.
Sko
Du skal have indendørssko på. Det kan være rengjorte løbesko, men vi anbefaler det ikke da de bliver hurtigt slidt. Sko til indendørssport er generalt anbefalet.
Håndklæde
Det bliver hårdt og du kommer til at svede, så et håndklæde er en rigtig god idé at medbringe.
Drikkedunk
Du får brug for noget at drikke i løbet af træningen og derfor skal du have en drikkedunk med. Vi tillader ikke at man drikker af hanen, så har du glemt den, kan du låne et krus.
Retningslinjer
Når du møder til træning vil instruktøren/træneren gennemgå sikkerhedsreglerne samt de vigtigste regler og retningslinjer.
COVID-19
Vi følger de aktuelle nationale retningslinjer.
Vær opmærksom på
- At fægtning er sport og vi forventer derfor at du deltager i denne ånd.
- Når du deltager i en prøvetime, indgår du på lige fod med andre atleter på holdet.
- Vi anbefaler brugen af kontaktlinser hvis du er afhængig af briller, da det kan være både udfordrende og indebære en risiko at bære briller under masken.
- Vi kan desværre ikke tilbyde dig træning hvis du har et bryst-/taljemål på over 124/110 cm, medmindre du har dit eget udstyr.
- Vi har desværre ikke ressourcer til at tage særlige hensyn til personer med et mentalt eller fysisk handicap.
- Vi fraråder at vælge fægtning som sport, hvis du har problemer med dine led.
- Deltagelse sker på eget ansvar.
Kom forberedt
Selvom vi nok skal lære dig alle de fede tricks og frække finter, så kan det være en hjælp at vide de mest grundliggende ting.
Herunder finder du de tre våben som udgør moderne sportsfægtning og som du kan lære hos os.
Tag et kig hvis du får tid - selvom det måske ikke er alt der giver mening her og nu, så garantere vi at det gør, når du møder til træning.