Bliv Frivillig
Din hjælp er guld værd
Trekanten er en klub med et højt aktivitetsniveau og en lang og stærk tradition for frivilligt arbejde, som vi gerne vil invitere alle til at deltage i.
Vi holder stævner og træningslejre, vi tager på fægteture i ind- og udland, vi holder årets traditioner i hævd med fastelavns-, halloween- og juleaktiviteter – og vi skaber hyggelige loungeaftener og gode fester.
Alt dette er kun muligt, fordi vi i Trekanten har en kultur, hvor man giver en hånd med, når der er brug for det. Omkring en fjerdedel af vores medlemmer (børn, forældre, unge og voksne) hjælper i løbet af året. Det er flot og meget værdifuldt for klubben – men vi har plads til mange flere.
Pulse — Trekanten’s frivilligfællesskab
For at gøre det lettere at samle alle frivillige ét sted har vi oprettet Pulse — Trekanten’s Volunteer Community.
Pulse er fællesskabet for alle, der hjælper med at få Trekanten til at spille – før, under og efter træninger, events og stævner. Her kan du se opgaver, tilmelde dig arrangementer og være en del af fællesskabet bag kulisserne.
Vi bruger platformen ReHelper (Kulturens Frivillige) til at koordinere opgaver og aktiviteter. Det giver et bedre overblik og gør det lettere både at hjælpe en gang imellem og være med løbende.
Du vil også kunne modtage invitationer til opgaver via e-mail gennem platformen.
Opgaver – store som små
Opgaverne i klubben er meget forskellige, men fælles for dem er, at de er overskuelige og afgrænsede. Du kan hjælpe én gang eller løbende – begge dele gør en forskel.
Her er nogle eksempler på typiske opgaver:
• Indkøb og servering af mad og drikke ved arrangementer
• Hjælp ved indtjekning og praktisk afvikling af stævner og lejre
• Arrangere fællestransport og evt. overnatning ved stævner
• Opsætning og nedtagning af udstyr
• Praktiske opgaver i klubben (fx vask af jakker eller små reparationer)
• Hjælp til klubarrangementer og sociale aktiviteter
• Bidrag i udvalg, arbejdsgrupper – eller måske bestyrelsen
• Kreative og faglige bidrag: plakater, foto, SoMe, tekst, IT, håndværk m.m.
Du behøver ikke kende fægtning i detaljer – vi matcher opgaver med erfaring og lyst, og de erfarne hjælper gerne nye frivillige i gang.
At være frivillig i Trekanten
At give en hånd med kan være vanedannende! Du lærer nye mennesker at kende, får indblik i klubbens liv og er altid i godt selskab.
Så hvad du end er god til, er der plads til dig. Vi kan aldrig være for mange til sammen at løfte opgaverne og gøre Trekanten til verdens bedste klub.
Velkommen i Pulse.
Nej. Mange opgaver kan løses af både medlemmer og venner af klubben.
Du vælger selv. Nogle hjælper et par timer ved events, andre løbende.
Når du er med i Pulse på ReHelper, kan vi dele muligheder der – og du kan selv tilmelde dig.
Så skal du stadig hoppe med over i Pulse/ReHelper, så alt ligger samlet fremover.
Ja – det er helt fint at hjælpe ad hoc.
Skriv til






