Skip to main content

Ledige pladser på Introkursus med start 1. februar 2010

Vi gennemfører tre gange årligt et introforløb for unge og voksne som vil lære at fægte. Næste introforløb starter mandag d. 1 februar 2010. Der er stadig ledige pladser.

Forløbet sigter imod at give deltagerne en grundlæggende forståelse for fægtning, således at de efterfølgende er klar til at blive sluset ind på klubbens øvrige hold. Du vil lære det mest grundlæggende benarbejde, simple angreb, modangreb og parader og blive introduceret til fægtningens historie. Og så skal der selvfølgelig fægtes masser af kampe.

Introforløbet løber over 12 uger med undervisning mandage kl. 17.30 - 19.00. Tilmelding sker via mail til Signe Hertzum ( Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se a). Du vil herefter blive skrevet op til det først kommende introforløb. Der er maks. plads til 15 deltagere på hvert hold.

Deltagelse koster 700 kr. Dette inkluderer lån af klubbens fægteudstyr og våben. Betaling skal foretages inden kursusstart til et kontonummer, som du for oplyst i forbindelse med tilmeldingen. Når introforløbet er over er du klar til at deltage i klubbens almindelige fægtetræning. Først skal du dog melde dig ind og betale kontingent. Prisen for medlemskab er 230 kr. pr. måned.

Er du under 17 år skal du i stedet kontakte klubbens børne- og ungdomsansvarlige Malte Trier Mørch tlf. 26 83 44 08. Børn der vil lære at fægte, starter direkte på et hold med andre på samme alder.

Fægteklubben Trekanten
Ryparkens Idrætsanlæg
Lyngbyvej 104
2100 København Ø
Danmark

Telefon: +45 39 27 13 13
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.