Skip to main content

Trekanten ved Kulturhavn 2012

Kulturhavn_5

Lørdag den 4. og søndag den 5. august deltog fægteklubben i den årlige Kulturhavn.


236 forskellige arrangementer var der blevet plads til i år. Den centrale del af
festivalen ligger på Islands Brygge, og hér havde vi rig mulighed for at møde mange
interesserede.

I løbet af de to dage, havde vi en konstant strøm af interesserede børn, forældre
og mange andre som fandt fægtesporten fascinerende. En stor del af dem kom i
fægtetøjet og fik en unik oplevelse.

Vi mødte såvel lokale beboere, som folk fra forskellige steder i landet, og nogle
turister fra blandt andet Spanien, nåede vi også at tale fægtning med.

Vejret var med os, så dels var der mange gæster, og dels kunne vi udnytte hele det
tidsrum vi var tildelt.

Den helt store årsag til succesen, finder vi jo i vores egne rækker. Begge dage var der
en solid opbakning fra såvel fægtere, og forældre som fra trænerstaben. Derfor var
der mange hænder til at organisere, og gennemføre dagene, og ikke mindst betød det,
at vi havde god tid og overskud til at tale med de mange besøgende. Så der skal lyde
en stor tak til alle, som afsatte nogle weekendtimer til at profilere fægtesporten og
Trekanten.

I løbet af søndagen stod det også klart, at vi var blandt de tre foreninger som kunne
blive modtagere af Kulturhavnprisen på 25.000,00 kroner. Desværre høstede vi ikke
helt nok stemmer, og en yogaklub fik prisen.

Fægteklubben Trekanten
Ryparkens Idrætsanlæg
Lyngbyvej 104
2100 København Ø
Danmark

Telefon: +45 39 27 13 13
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.