Skip to main content

Træning i den nye sæson

Trning_trekanten

DOWNLOAD - TRÆNINGSKEMA

Vi håber, at I har nydt og fortsat nyder den dejlige sommer herhjemme eller i udlandet. Og vi glæder os til at se rigtig mange af Jer på sommerlejr i Sakskøbing om en uges tid – det bliver den største lejr nogensinde med 166 deltagende fægtere, trænere og frivillige.

Den nye sæson starter op lige efter sommerlejren, den første træning i Ryparken er mandag d. 5. august, medens den første træning i DGI er mandag d. 12. august. Træningen i DGI er flyttet en halv time til start kl. 15.30.
Dreng/pige-fægterne, der plejer at træne i DGI-byen om torsdagen flyttes foreløbigt til Ryparken. Træningen starter d. 15. august.


Ellers er træningsplanen i august måned som den plejer, dog er Ferenc først i klubben fra d. 19. august grundet senior VM og ferie.

Fra 1. september træder der en midlertidig træningsplan i kraft. Der er ikke nogen ændringer i træningstiderne, så I skal bare komme som I plejer. Dog er elitens lektionstræning om mandagen flytet til den ene af de to morgentræninger.

Vi er så heldige, at Orvar Jönsson fra Malmø Fægteklub kommer og hjælper os om torsdagen, hvor han arbejder med både veteranerne, subelite/elite og med seniorfægterne om aftenen. Orvar giver lektioner på både fleuret og kårde.

Og vi er så heldige at Mike Robins fra Frederiksberg Fægteklub kommer og giver lektioner og træningssparring om mandagen. Og ellers trækker vi på egne kræfter i klubben, som igen i år yder en uvurderlig indsats for træning og klubliv.

Vi glæder os også til at byde Marcus Elgaard Everitt velkommen som kårdetræner i klubben. Marcus skal arbejde med kårdefægterne på træningerne tirsdag og torsdag eftermiddag, ledsage dem til stævner i løbet af sæsonen og give en hånd med ved udvalgte aftentræninger.

Onsdag eftermiddag vil Nicolas Guilbert hjælpe, så meget som muligt, med træningen for B&U.

Om kort tid vil de sidste navne kunne offentliggøres, det gælder ekstra trænere til subelite og elitetræningnerne tirsdag og onsdag. Ligesom vi også næsten er klar med den samlede stævneplan for efteråret inklusiv trænere og hvilke ture, klubben kan støtte. Denne plan kommer også op snarest.

Alt i alt er der lagt op til en mindst lige så travl trænings- og stævnesæson som altid, og vi takker på forhånd for al den hjælp som både klubbens faste folk, tidligere elitefægtere i klubben og eksterne kræfter bidrager med i de kommende måneder.

Rigtig god træning!

Bestyrelsen

Fægteklubben Trekanten
Ryparkens Idrætsanlæg
Lyngbyvej 104
2100 København Ø
Danmark

Telefon: +45 39 27 13 13
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.