Om sporten

Arkiveret under Information

HVAD ER FÆGTNING?

Fægtning er en moderne sport, der udvikler din koncentrationsevne, din balance, din strategiske sans og samtidig giver god motion.

I moderne sportsfægtning kan du fægte de 3 våben fleuret, kårde og sabel:

FLEURET

Fleuretten har en fleksibelt, rektangulær klinge der er ca. 90cm langt og den vejer ca 500g samlet. Fleuretten har en lille fjeder-kontakt monteret i spidsen. Denne kontakt er forbundet med en ledning der løber gennem klingen tilbage til et meldeapparat, der registrerer touches. Touche opnås ved at stikke på modstanderens torso med en kraft på minimum 500g.

På fleuret er eneste gyldige træffelt torsoen:

Fleurettens regler og historie
Reglerne for fleuretfægtning kan synes indviklede. Ideen er, at man skal have angrebsretten for at få point. Angrebsretten vindes ved offensive handlinger eller en parade af modstanderens klinge under modstanderens offensive handling. En offensiv handling er defineret som "en fremadrettet bevægelse med våbnet eller kroppen" Det betyder at kun én af fægterne kan få point (touché) ad gangen. Hvis det sker, at fægterne rammer hinanden samtidig, på det gyldige træffelt, bliver pointet tildelt den der har angrebsretten.
De fleste starter med fleuret. Her lærer man de grundlæggende teknikker, som også bruges på de to andre våben.
Du lærer at angribe og du lærer de grundlæggende parader. Begge dele kan gøres på mange måder. Samtidig lærer du at forudse din modstanders næste handling - du lærer at "læse din modstander".
Fleuretten var fra starten ment som skolevåben. Den blev brugt til at lære unge adelsmænd duellens kunst, så de var forberedte på rigtige kampe.

KÅRDE 

 

 

Kårdens trekantede klinge er som fleurettens ca. 90cm lang. Samlet er kården med sine ca. 750g det tungeste af de 3 våben. Ligesom fleuretten har kården en lille fjeder-kontakt monteret i spidsen. Mekanikken på de to våben er næsten identisk. Blot skal man på kården støde med et tryk på 750g. Klingens trekantede form med en rille gennem giver den stor styrke samtidig med at den stadig er fleksibel. Rillen i klingen, ofte fejlagtigt kaldt "blodrillen", bruges til at føre ledningen fra spidsen tilbage til kontaktskålen. Kårdens skål er en smule større end fleurettens, grunden til dette er at hånden også er gyldigt træffelt på kårde. Touche opnås som på fleuret ved at stikke modstanderen, her blot med en kraft på minimum 750g.

På kårde er hele kroppen gyldigt træffelt:

Kårdens regler og historie
Kården er det våben der kommer tættest på de oprindelige duelvåben både af udseende og måden at fægte på. Der er således ingen angrebsret, det vil sige at den der rammer får point. Derfor kan begge fægtere også, modsat på fleuret, få point samtidig. Man skal ikke blot ramme modstanderen, man skal samtidig undgå at blive ramt selv. Dette betyder at hastigheden i en kamp på kårde generelt er lidt langsommere end på fleuret eller sabel.

SABEL

Sablen har ca. samme længde; og vægt som fleuretten.
Den første ca. 1/3 del af sablens klinge er trekantet, herefter flader den ud således at man har en stabil men meget fleksibel klinge. For at beskytte fingrene mod hug er skålen på sabel en del større end på de andre våben.
Touche opnås ved hug eller stik på modstanderens overkrop.


På sabel er overkroppen gyldigt træffelt:

Sablens regler og historie
Sablens rødder som ryttervåben har medført at træffeltet er over bæltestedet. Det var ikke fair at skade modstanderens hest.
Angrebene bestod derfor hovedsalig af hug over bæltestedet. Dette har hængt fast frem til i dag. Udover hug, er stik også tilladt som på de to andre våben.
Sabel er altså både et hug- og stikvåben, modsat kårde og fleuret der kun er stikvåben. Yderligere adskiller sablen sig fra de to andre våben idet et hug eller stik ikke kræver et vist tryk, men derimod blot en berøring af modstanderens gyldige træffelt. Hastigheden i sabelfægtning overgår i dag både den på kårde og fleuret.

PISTEN
Kampen foregår på pisten, som er 14 x 2 meter. Herunder ses inddelingen:

 


Meldeapparat: Registrerer når fægterne rammer hinanden, og viser med farvede lamper hvem der får touche.
Midterlinjen: Pistens midtpunkt.
En-Garde linjer: Her venter fægterne indtil dommeren starter kampen.
Advarselslinjer: Fægteren ved at der er to meter til baglinjen når advarselslinjen overskrides.
Baglinjer: Overskrider fægteren baglinjen afbrydes kampen og modstanderen tildeles et touché.
Sidelinjer: Overskrider fægteren en af sidelinjerne afbrydes kampen og hans modstander rykker to meter frem.
Sikkerhedszone: Af hensyn til fægterens sikkerhed skal der bag pisten være mindst to meter at undvige på.

KAMPEN
Ved konkurrencers indledende runder fægtes der til fem touches eller i 3 minutter. Hvis stillingen er uafgjort, fægtes der yderligere et minut eller indtil en af fægterne har sat et touché. I finalerne fægtes der til 15 touches over 3x3 minutter, med 1 minuts pause mellem hver omgang. Kampen ledes af en dommer, hvis primære opgave er at afgør hvem der får touché og at holde styr på disse.
På fleuret og sabel er det op til dommeren med hjælp fra meldeapparatet at afgøre hvem der har retten til et touché. På kårde er der normalt ingen tvivl om hvem der har fået et touche, idet begge fægtere kan ramme samtidig. Dommerens vigtigste opgave er derfor her at holde styr på pointene. Fælles for alle tre våben er at det er dommerens opgave at sikre at FIE's (Federation International d'Escrime - det internationale fægteforbund) regler overholdes - herunder de klassiske fairplay regler.
Af disse regler kan nævnes:
At hilse på sin modstander før og efter kampen.
Al provokation (fysisk/psykisk) er bandlyst.