Skip to main content

Worldcup medalje og top 8 placeringer til Trekantenfægtere

Efteråret er højsæson for junior worldcups og kadet A stævner i fægteverdenen, så Trekantens store trup af unge elitefægtere har travlt i denne tid. På det seneste har trekantenfægternes deltagelse i disse internationale rankingstævner været utroligt succesfuld. Seneste vandt trekantenfægtere både en medalje og en top 8 placering ved Junior Worldcuppen i Madrid.

Det var Filip Kiil der vandt sin første worldcup 3. plads og de 20 verdensrangliste point der bragte ham op på en fornem 17. plads på verdensranglisten. Søren Johansens var også helt med i toppen af feltet og hans 6. plads rykkede ham solidt ind i top 50 i verden, som nr. 42.

Også de to førsteårs juniorer Oliver Jessing og Mikkel Puggard-Hess leverede stærke resultater med  en 17. plads til Oliver og en 24. plads til Mikkel. Resultater der viser at trekantens junior fleurethold har en lys fremtid foran sig. Det er værd at bemærke at Oliver var stævnets suverænt stærkeste i de indledende runder og således lå på en overbevisende 1. plads inden den direkte udslagning og at Mikkel tabte sin anden udslagningskamp knebent 15-12 til verdensranglistens nr. 3.

Også på kadet har Trekanten haft stor succes i den seneste tid. Alexander Tsoronis blev ved det store kadet A stævne i Halle, Tyskland, nr 5 ud af 274 fægtere. Resultatet er Alexanders anden top 8 placering ved et af de gigantiske Kadet A stævner i år. Det lykkedes ham nemlig også at hive en 8. plads hjem fra Budapest. Hermed ligger Alexander på en samlet 15.ende plads på den europæiske kadet rangliste.    

Alexander er Danmarks store fleuret håb frem mod ungdoms OL i Singapore i 2010 og hans kvalifikation ser mere og mere realistisk ud med sådanne topresultater.
       

Fægteklubben Trekanten
Ryparkens Idrætsanlæg
Lyngbyvej 104
2100 København Ø
Danmark

Telefon: +45 39 27 13 13
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.