Skip to main content

Guld og sølv til Trekanten i Edlings Cup 2012 i Lund


Lund_stvne
De glade Trekanten-fægtepiger - fra venstre mod højre: Ida Olsen, Josefine Damgaard, Petra Kjærsgaard og Josefina Lawton (træner)
 
Lørdag den 6. oktober afholdt LUGI Fäktförening Edling Cup 2012 for begyndere med max. 3 års fægtning. Petra Kjærsgaard fægtede sig til en flot guldmedalje (i 3. runde i gruppe A) for damer i kategorien yngre ungdom og Ida Olsen fik en flot sølvmedalje for damer i kategorien ældre ungdom. Josephine Barfod Damgaard deltog også i stævnet og blev efter 2 grupper placeret i C--gruppen i kategorien yngre ungdom, hvor hun vandt 3 ud af 4 kampe. Josefina Lawton var med som træner, og selvom det er svært at være 3 steder på én gang formåede hun hele tiden at komme korte og klare instruktioner til fægterne undervejs så mange point blev sat mod de konkurrerende fægtere. Stort tak til Josefina fra de deltagende fægtere og forældre, som også blev lidt klogere på turen.
 
Der var 38 deltagere heraf 9 i ældre ungdom (13-14 år), 17 i yngre ungdom (11-12 år) og 12 miniorer (op til 10 år), hvilket er en tredobling i forhold til sidste år.
Det er et godt og velorganiseret begynderstævne, hvor fægterne fægtede mange kampe, og der var god information undervejs. Fægterne synes afviklingen var mærkelig, da der ikke var udslagning og finaler. I stedet blev der fægtet i grupper i 2 omgange - herefter blev der for ældre ungdom og miniorer uddelt medaljer efter hvor mange point, man havde opnået. For yngre ungdom blev der herefter fægtet endnu en runde med fægterne inddelt i 3 grupper - A, B og C efter opnåede point i de 2 foregående runder. Herefter var der ekstraordinært en finalkamp mellem 2 drenge, som stod lige i point inden medaljerne kunne uddeles.
Alle deltagende fægtere fik en stor chokolademedalje som tak for deltagelsen i stævnet.
LUGI Fäktförening fejrede samtidig sit 100 års jubilæum og uddelte fortjenstmedaljer til aktive medlemmer i klubben, der har tætte relationer til Lund Universitet. Guldmedaljevinderne herunder Petra Kjærgsard fik også til fotografernes ære lov til at blive foreviget med klubbens pokal i hånden."
Fægteklubben Trekanten
Ryparkens Idrætsanlæg
Lyngbyvej 104
2100 København Ø
Danmark

Telefon: +45 39 27 13 13
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.