Skip to main content

Stærk juniorfægtning slutter VM i Bourges

Kolja VM i Bourges 2016 størelse 640
Kolja Dahlin spænder sig på ved VM i Bourges (foto: Augusto Bizzi)

Kadet og junior VM i Bourges sluttede i dag med herrerholdfleuret og dameholdkårde. Trekanten havde dog kun fægtere med på fleuret hvor hele holdet bestod af fægtere fra Fægteklubben Trekanten. Juniorholdet var Kolja Dahlin, Thomas Berg, Conrad Kongstad og Mathias Danckwardt.

Drengene mødte først Qatar og det blev til en sikker sejr 45-19. Herefter skulle det danske hold møde et stærk ugarnsk mandskab, men med rutineret fægtning og stor holderfaring formådede de danske drenge at vinde med cifrene 45-33.
Det betød at holdet havde fægtet sig i top 8 óg skulle derfor møde Italien, som er en af de få stor-nationer de danske drenge ikke har mødt længe. Det var et strækt og velforberedt italiensk hold, som sikkert sendte de danske drenge ud af medaljejagten med en 45-13 sejr over Danmark.

I top 8 placeringskampene mødte Danmark, nøjagtigt som sidste år, Australien. Danmark vandt igen i år, men denne gang blev det en sindsyg gyser der sluttede til dansk fordel 45-44. 
Herefter mødte Danmark værterne for VM - Frankrig. Her vidste franskmændene at have lidt mere udholdendhed og havde et bedre fokus og det blev til en stabil fransk 45-29 sejr.

Dermed slutter holdet på en fornem 6. plads for andet år i træk. 

En flot og stabil indsats af Trekantenfægterne, som hele sæsonen har ligget i den absolutte verdenstop på hold. Sæsonens helt store resultat ved world cup stævnet i Leszno hvor det blev til guld efter sejre over Canada, Polen, Rusland og Frankrig.

Thomas Berg blev bedste danske fægter ved de individuelle tuneringer. Her slutted Thomas i top 16 som nummer 10. Kolja sluttede i top 32 som nummer 31. De tabte begge til den samme japanske fægter Kyosuke Matsuyama, som senere på dagen vandt bronze. Kolja havde dog forinden sendt den nykårede kadetverdensmester Geoffrey Tourette ud af tuneringen med en cifrene 15-10.
Conrad Kongstad fægtede godt i puljen og i sin første eliminationskamp men mistede desværre sit fokus imod slutningen af kampen. Conrad sluttede derfor i top 128 og blev samlet 81.

På kadet havde Trekanten fire fægtere med. På herrerfleuret fægtede Jacob Brandt Lang og Sophus Landroph.
Jacob var direkte i top 64 efter puljen og mødte her Mohamed Hamza fra Egypten og vandt 15-10. Senere mødte Jacob - Lawrence NG Lok Wang fra Hong Kong og tabte 15-9. Jacob sluttede dermed som nummer 25. Sophus mødte en stærk ungarnsk fægter i top 128 og fægtede godt men fik aldrig helt sin træfsikkerhed på plads og tabte. Sophus sluttede som nummer 74.

På herrerkårde havde Trekanten en fægter med. Her skulle Casper Persson fægte sin karrieres første VM. Casper kom trygt videre fra puljen med tre sejre over fægtere fra Tyrkiet, Libanon og Qatar. I eliminationskampen i top 128 mødte Casper - Hon Kiu Ho fra Hong Kong og tabte en meget tæt kamp 15-13.

Trekanten havde også en enkelt fægter på damefleuret. Her skulle Alexandra Brondum også fægte sit absolut første VM. Alexandra kæmpede sig til to sejre mod en fægter fra Kazakstan og en fra Venezuela. Det var nok til at gå videre og i top 128 mødte Alexandra - Athina Gonzalez Ciavarella fra Argentina. Hun viste sig desværre at fægte meget stabilt og Alexandra tabte 15-7.

Dermed slutter en lang sæson for både vores kadet og juniorfægtere. Den nye udtagelsessæson er allerede startet og denne weekend vandt Jacob Brandt Lang guld ved sæsonens næstesidste kadetkvalifikation i Malmö. I finalen mødte han Jonas Winterberg-Poulsen som også er fra Trekanten. Så den nye udtagelsessæson er allerede skudt godt i gang. Inden sommerferien venter der nu kun ganske få stævner. I slutningen af april fægtes senior DM i Ryparken og weekenden efter fægtes Trekanten International i Grøndalcenteret. Det sidstnævnte stævne er også Nordisk Mesterskab.

Stor tak til alle kadet og juniorfægtere for en fantastisk fin sæson med mange gode resultater. Også en stor tak til de mange forældre der har hjulpet med at arrangere de mange rejser. 

LINK - RESULTATER VM BOURGES 2016

Fægteklubben Trekanten
Ryparkens Idrætsanlæg
Lyngbyvej 104
2100 København Ø
Danmark

Telefon: +45 39 27 13 13
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.