Skip to main content

Bedste danske fleuretresultat i nyere tid

Tokyo hold
Det Danske hold ved world cuppen i Tokyo - fran venstre mod højre: Conrad Kongstad, Alexander Tsoronis, Kolja Dahlin og Christian Pors

Danmark sluttede i helt i toppen som nummer 4 ved denne sæsons anden world cup stævne i Tokyo. Det er første gang i rigtig mange år at et dansk hold kommer så langt ved et world cup stævne. 
Den flotte fjerde plads var et resultat af tre stærke sejre i træk. Danmark mødte først Canada i top 32 - den vandt de danske drenge i sikker stil 45-32.
Det gav god tro på at dagsformen var i top, idet det canadiske hold bestemt ikke er dårligt. I top 16 ventede Italien, som er regerende verdensmestre. Der er, så vidt vides, ikke noget dansk hold der har slået i Italien inden for de sidste 50 år. Men denne søndag eftermiddag, udspillede der sig, hvad der kun kan kaldes en sensation i moderne fægtning. 
Det blev til en ufattelig spændene kamp som bølgede frem og tilbage, men hvor det danske hold aldrig kom alvorligt bagud og var flere gange foran. Ved niende og sidste kamp havde det danske hold opbygget en fem points føring 40-35 og Kolja Dahlin skulle ud og fægte sin sidste kamp imod Foconi. Det blev en gyser i verdensklasse og Foconi kom op på 43-43, men en meget kølig og fattet Kolja formådede til sidst at sætte to stærke aktioner ind - et angreb til 44 og en parade ripost til det afgørende 45. point.
Sejren var blevet mulig efter en kæmpe indsats fra hele holdet. Eksempelvis lykkes det Alexander Tsoronis at vinde over Giorgio Avola 8-3 i sjete kampe og Lorenzo Nista i syvende kamp 11-3, derefter tog Conrad Kongstad over og vandt yderligere 6-2 over Giorgio Avola i ottende kamp. Så man kan nemt fremhæve den ene store indsats efter den anden i kampen imod Italien.

LINK - YOUTUBE DANMARK VS. ITALIEN 
(Kampen starter ved 13-8 til Italien - desværrer følger kameraret ikke fægterne særlig godt, så mange gode aktioner mangler desværre)

I top 8 mødte Danmark Kina. Det er anden gang i træk at holdet møder Kina. Første gang var for bare få uger siden i Egypten, hvor Danmark også vandt. Denne gang var det et forstærket kinesisk hold der stod klar. Det gjorde dog ikke nogen forskel, for det danske hold var i topform efter sejren over Italien, og det lykkes drenge igennem en meget hård kamp at slå kineserne endnu en gang. Det blev med cifrene 45-40.
Dermed var holdet i top 4 og skulle fægte semifinale imod Korea.

Kampen imod Korea blev meget meget hård, idet de koreanske fætger i enormt hurtige. De tre forgående kamp havde tæret godt på de danske drenge og Koreanerne vandt en ellers tæt og velfægtet semifiale 45-37.

I kampen om 3. pladsen mødte danskerne Japan. Det danske hold kom godt for start, men energien var for alvor ved at være sluppet helt op. Kampen sluttede med en japansk sejr 45-25.

Det kan ikke understreges nok hvor stort et resultat dette er. Det var utænkeligt at en lille fægtenation som Danmark nogensinde ville kunne vinde over en supersværvægter som Italien. Hele sidste sæson var Italien ikke ude af top 4 ved et eneste world cup eller mesterkskab.
Det danske hold består udelukkende af fægtere fra Fægteklubben Trekanten, og sejren skyldes især fægternes enormt hårde arbejdet ved den daglige træning, men i høj grad også den talent/elite satsning som Trekanten har investeret i over de sidste mange år. Der er heller ikke nogen tvivl om at dette resultat ikke havde været muligt uden støtte fra Team Copenhagen - samt alle Trekantens medlemmer, forældre og venner af klubben, som alle trækker et enormt læs hver eneste dag.

Sejren betyder at Danmark rykker op summer nummer 16 i verden. Næste world Cup er i Paris til januar.

LINK - RESULTAT TOKYO 2017

Fægteklubben Trekanten

Lyngbyvej 104
2100 København Ø
Danmark

Telefon: +45 39 27 13 13
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.