Træningslejr med Sverige
41 fægtere står her klar til aftens træning
Fægteklubben Trekanten er denne uge vært for det svenske fægteforbunds årlige efterårslejr på fleuret. Det betyder at vi i disse dage har besøg af ca. 20 svenske fægtere. Så der en hektisk men fantastisk stemning på fægtesalen.
Det må anses som en stor anerkendelse af Trekantens lange, hårde arbejde med fleuretten, at det svenske fægteforbund lægger sin fleuretlejr i netop Trekanten. Det er en perfekt mulighed for vores fægtere at få god sparingstræning, imod en masse svenske fægtere vi ikke normalt kæmper imod.
Lejren slutter torsdag eftermiddag - og efterlader forhåbentlig Trekantens ungdomsfægtere i top kampform, inden de tager til Ter Apel i Holland denne weekend.
Der skal lyde en kæmpe tak til Miriam Wilmont og Catharina Winterberg for at have lavet lækker græskarsupper i anledning af Halloween. Det var et lille tiltag som rigtig mange fægtere nød godt af!!
Lejren blivier ledet af Martin Roth og Henrik Lundegard. Trænerne på lejren er Laurence Halsted og Orvar Jönson.