Skip to main content

Resultater fra Ter Apel

Trekanten deltog igen i stævnet Wapen van Vlagtwedde med en stor gruppe unge fægter. I år havde vi en gruppe svenskere med os og en enkelt fægter fra Rudersdal.

Turen til Holland er en af de få ture, hvor vi er mange af sted i en stor bus. Her får vores nye fægtere og forældre, en mulighed for at komme tættere på det at deltage i udenlandske stævner og får et indblik i alle traditionerne på turen. Som at skulle sove siddende i en bus, til at klare sig igennem en hel dag, som fægtere, tilskuer og hjælper, med et lettere søvnunderskud. Men Maltes underholdning hjælper os godt på vej til Holland og hjem.  Jeg lagde mærke til at svenskerne også sang med på ”video, video”, på vejen hjem (håber ikke de fik for mange hemmelige tricks med hjem).

Trekanten stillede op i:
Kuikens. Med vores yngste deltager Ruben, som allerede nu stiller op i sit andet stævne uden for Danmark, han fik en flot 3’ie plads
Benjamins Dames. Hvor Sol fik en flot 1’st plads. Naja fik en 11 plads, det var Naja’s første større stævne uden for Danmark
Benjamins Heren. Der startede 7 fra trekanten, Maxim Blev 2,Jacob 3, Jonas 5, Benjamin 6, Rasmus 7, Anton 10 og Gabriel 13.
Pupillen Dames. Her fik Sol endnu en 1’st plads, efter at have fægtet en flot finale, hvor modstanderen ikke havde flere angreb, der virkede mod Sol. Så kampen stoppede helt, i 1½min, hvorefter Sol besluttede sig for at få en ende på det, med et flot angreb.
Pupillen Heren. Her mødte Trekanten nogle gamle kendinge, De Ruiter og Heitbrink. De Ruiter var en kende for stærk til Mathias, så Mathias fik en 2’en plads, Sofus 3, Jacob 5, Maxim 6, Felix 9, Jonas 14, Rasmus 27, Anton 31.
Cadetten Heren. Her var Conrad i topform og fægtede sig igennem til en flot 1’st plads mod Sofus som fik en 2’den plads, Mathias 3, Felix 10.
Senioren Heren. Ken Martin og Stavros stille op i seniorer og kæmpede begge flot, Ken Martin blev 10 og Stavros blev 13

Der skal lyde en kæmpe tak til Malte, Ken Martin og Tor for deres indsats som trænere og dommere og uden vores Ninja kok og hans hjælper Karoline, var vi nok sultet ihjel. Tak til alle forældrene for deres tålmodighed og gode humør.

Vi håber at vi kan gentage turen til næste år med flere nye og gamle fægtere fra Trekanten og vi har også plads i bussen til fægtere fra Sverige og fra andre klubber.

Det sker man bliver træt på en bustur til Holland, så når der er mulighed for at ligge udstrakt, så det er om at benytte sig af lejligheden.

Fægteklubben Trekanten
Ryparkens Idrætsanlæg
Lyngbyvej 104
2100 København Ø
Danmark

Telefon: +45 39 27 13 13
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.