Skip to main content

Tobias Andersen fægter sig til tops ved VM i Amman!

tobias-fktweb
Tobias Alvin Andersen nr. 16 i verden!

Torsdag den 31. marts lykkes det Tobias Alvin Andersen fra Fægteklubben Trekanten at kæmpe sig til en utrolig flot top 16 plads ved VM i Amman, Jordan. Tobias startede ellers dagen ved at fægte ret usikkert i puljen og havde kun to sejre. Det var lige præcis nok til at komme videre til udslagning. Tobias var ellers kun to pladser fra at ryge helt ud af stævnet efter puljen.
Men i pausen fandt Tobias sin absolut bedste fægtning frem og vandt først over Ahmed Marwan fra Egypten 15 - 7, derefter skulle Tobias møde Mario Langer fra Østrig, som ligeledes måtte se sig slået af den hårdtkæmpene Trekantenfægter og kampen endte 15 - 11. Til sidst mødte Tobias, Balint Matyas fra Ungarn. Han var en for stor mundfuld for Tobias og her sluttede VM-eventyret så med cifrene 10 - 15.
Tobias fægtede ekstremt flot og til tider fik Tobias sin fægtning til at ligne det som ellers kun ses hos rutinerede seniorfægtere. Han fægtning var velovervejet, tålmodig og krydret med stor atletisk udfoldelse. Stort TILLYKKE til Tobias.. Han har ikke bare haft et flot VM men kan også bryste sig af flere flotte sejre og resultater denne sæson.

Kolja Dahlin fægtede også i dag, og havde tre sejre i puljen. Kolja skulle i sin første udslagning møde Michele Del Macchia fra Italien. Kampen endte 15 - 7. Efter kampen udtalte Kolja at han var tilfreds med sit resultat i top 64, og at han nu ser frem til at vende tilbage ved fremtidige verdensmesterskaber. Kolja er første års kadet og har allerede mange flotte resultater bag sig. Det skal blive spændene at følge de næste to kadetsæsoner som Kolja har foran sig.

Fægteklubben Trekanten
Ryparkens Idrætsanlæg
Lyngbyvej 104
2100 København Ø
Danmark

Telefon: +45 39 27 13 13
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.