Danmark rykker op som nummer 13. i verden

Arkiveret under Stævneresultater

Danmark vs. france
Conrad Kongstad rammer her Cadot fra Frankring (foto: Manky/Bizzi)

Det danske seniorherrerfleuretlandshold var i weekenden til world cup stævne i Bonn. Her skulle de søndag morgen møde Brasilien i top 32. Det danske hold lagde stærkt ud og dominerede i hele kampen. Det sluttede derfor også med en god 45-36 sejr til Danmark.
I top 16 skulle Danmark møde Frankring, og det blev en super velfægtet kamp hvor Danmark førte i starten af kampen. Desværre var den franske Enzon Lefort vældig stærk og formådede at lande mange touche på det danske hold. Leforts store præstation sikrede en sikker fransk sejr med cifrene 45-31.

I placeringeskampene mødte Danmark først Polen, som har vundet tre gange over Danmark ved tidligere world cups. Det skulle vise sig at være tradtion det danske hold ikke ville fortsætte, og kampen udviklede sig til en hård kamp hvor føringen ofte skiftede side. Det danske hold sluttede dog meget stærkt og vandt 45-41.
Næste kamp var imod Hong Kong, som Danmark vandt over ved VM i Leipzig. Det blev et super tæt opgør som desværre sluttede med sejr til Hong Kong 45-41.
Dangens sidste kamp var imod Storbritanien hvor især James Davis var i ekstremt god form. Det britiske holdt vandt kampen om 11. pladsen med 45-35.

Det betyder at Danmark bliver nummer 12 ved dette års Löwe von Bonn og rykker nu op på en samlet 13. plads på verdensgranglisten, og overhaler dermed lande som Ungarn, Hong Kong og Australien.
Det er uvist hvornår Danmark sidst har ligget så højt på verdensgranglisten, men det er et resulat de danske drenge er meget tilfredse med, idet de kun har fægtet sammen på seniorholdet i godt et år.

Alle fægterne på holdet kommer fra Fægteklubben Trekanten og består af:
Kolja Dahlin, Alexander Tsoronis, Thomas Berg og Conrad Kongstad

LINK - RESULTAT LÖWE VON BONN
LINK - HOLDVERDENSRANGLISTEN